Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 111. 367
Sniksnak! I de Maaneder er der ofte Nattefrost. Tidt er der
kun 4—64—6 Graders Varme. Men om Natten slippe Planterne en
deel af denne Varme, de have faaet om Dagen, og ved klar
Himmel, naar der ingen Skyer er, som kunne formindske Udgy
delsen af Varmen, kan Varmetabet om Natten stige til 7—B Gra
der, saa Plantens Varmestyrke kommer et Par Grader under
Frysepunktet eller Vandets Kuldegrad naar det fryser til Ds; og
da er det forbi, da vil man om Morgenen see den frossen. Dette
skeer ved klar Himmel, da Skyerne tjene Jorden som et Teppe,
og gjøre det luunt om den, udstraalende fra sin Side Varme imod
Jorden. Men naar det er klart, og Tiden ellers medfører det,
er Maanen synlig, og saa faaer da den Skylden for hvad der
kun er en Følge af Kuldens Stigen. Saa er det, Skolemester."
Jamen Gartnerne bedække dog Planterne for Maanen," ind
vendte den Anden med et tvivlende og selvtilfreds Smiil.
Med Stråa, Granbar og Potteskaar. Javist; men alt det skal
kun, ligesom Skyerne gjøre i det Store, tjene til en Skjærm der
hindrer Luften og med den Kulden fra at komme til Planten, saa
den kan beholde sin om Dagen indsugede Varme. Det hedder
nok, at det er for Maanens Skyld; men det er ikke saa. Den
er uskyldig heri."
Da er den dog ikke uskyldig i at Kjød raadner, naar den kan
komme til at skinne derpaa."
Ganske vist, Nils. Naar man f. Ex. lægger to Kjødstykker
paa et aabent Sted, hvoraf det ene er udsat for Maaneskin, men
det andet bedækket, vil det første raadne meget før. Men hvad
er Grunden vel hertil? Den samme som for Planterne, nemlig at
det übedækkede Stykke vil udstraale mest af sin Varme og tåge
Kulde, og med den Fugtighed, til sig; og at Fugtighed befordrer
Forraadnelse af dyriske Bestanddele, sees af at man plejer at
tørre dem for at kunne opbevare dem."
Men Skolemester Nils vilde ikke give sig. Da er det dog
Maanen, som regjerer Veiret," mente han.
Ogsaa Snak, Nils. De nøiagtigste Undersøgelser, gjorte igjen
nem en lang Række af Aar, have beviist, at Veirforandringerne
ere ikke hyppigere i Qvarteerskifterne, end til enhver anden Tid."
Men Gud bevare mig, saalænge som jeg har hørt det! Han
Bedstefar og alle andre gamle Folk — —"
Have snakket efter sine Bedsteforældre og undladt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
