Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.370
Men hvor vilde I da vel tåge Plads paa Maanen?" spurgte Ole.
Det var vel ligegodt," mente Nils.
Ikke saa ganske. Maanen vender jo altid den samme halve
Side til Jorden. Altsaa vilde I paa den ene Side slet ikke see
noget til den; men fra det midterste Belte af den anden vilde
Jorden stedse være synlig i stråalende Pragt, og da, medens den
drejer sig om sin Axe — ikke en af Jern, Nils, som Vognhju
lets — maatte dens Udseende fra Maanen vise sig højst for
skjelligt. Havene, Landene, Skovene, Øerne maae vise sig som
ligesaamange Pletter af forskjellig Størrelse og Glands, under
idelige Forandringer formedelst Lysbruddet i Luftkredsen og de
drivende Skyer."
Det blunkede atter i Nilses Indbildningskraft. Fra den kom
et dumpt Udraab af Forundring, som Ole til sin Glæde hørte
bag sig. Ole overlod sig til sin og vedblev:
Men hvorhen paa Jorden vilde I da først vende Eders Blik,
Nils? Hvilke Strøg vilde I da først søge?" Ja det vidste ikke Nils.
Jo, jeg vilde søge efter Norge; og det vilde nok vise sig.
Sollyset vilde falde skarpt paa dets lange brædækkede Fjelde.
Dovre og Langfjeldene vilde vise sig som klartskinnende kryd
sendeStriber; Jothunfjeldene med Hurrungerne, Mugnafjeld, Blaa
høe, Glittertind og alle deres mangfoldige Kuppler og Takker i
Vinkelen imellem Dovre og Langfjeldene, ligesom ogsaa Telle
markens Fjeldstue med Gaustas skarpe Møning, vilde omtrent
see ud som Fjeldknipperne i Maanen : saa en lysende Halvdrkel,
saa en stråalende Ziksaklinje, saa et Bundt af stjernetindrende
Punkter."
Skolemester Nilses Indbildningskraft blunkede tredie Gang. Han
syntes ret livagtig at see hvad Ole foreskildrede ham. Det var
ikke langt fra, at han syntes han alt var død og at Maanen var
Jorden og Jorden Maanen, og at han nu stirrede paa sin forrige
Bopæl. Den udvidedes til et Landkort for ham, og han fattede
en saadan Kjærlighed til den, at han — faldt af Mejen inden
han vidste Ordet af det.
Da hørte Ole atter et Prr!" bag sig. Men ikke forat tænde
Piben ved Maaneskinnet. Det havde derimod tændt Lys i hans
Sjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
