Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 111. 373
Hei, Moer! hvilken Vei gaacr til Fudsker?"
Kjærringen svarede ikke. Jeg raabte tregange, nærmende mig
hvergang. Hun svarede ikke ; men altsom jeg nærmede mig, blev
det mig tydeligere, at det dog ikke kunde være noget andet end
en Kjærring.
Hei, Moer, er I døv?"
Hun svarede ikke. Nu skulde jeg kunne talt Traadene i hendes
Dragt, om det ikke havde været temmelig tusmørkt. Da, i dette
Øjeblik, var det en Beskjæmmelse overgik min Fornuft: Tanken
gjennemfoer mig: hvad? skulde det være muligt, at Dette dog
kunde være en Huldre? Og i samme Øjeblik begaaer jeg den
Latterlighed at fælde Gevær og gaae lige indpaa — — Stubben.
Ja Kjærringen med det sorte Skjørt, det grønne Tørklæde og
det hvide Skaut, Kjærringen, som blev livagtigere jo nærmere
jeg kom indpaa hende, var ikke andet end en kuldblæst Stubbe.
Noget bruun, grøn og hvid Mose, Tusmørket og Sindsspændingen
gjorde Resten. Jeg maatte lee over mig selv. Jeg havde jo ingen
anden end den daarlige Undskyldning , at det her ikke var min
Indbildning, men mit Øje, som gjækkede mig fra først af? Med
Undseelse for mig selv maatte jeg dog tilstaae, åt jeg havde op
daget, at der alligevel sad nogle Stumper af Tvivl tilbage efter
den Overtro, som jeg forlængst troede oprykket og udrøddet.
Men af alle Mennesker ere modersyge Fruentimmer, aldrende
tungsindige Piger, som Hun fra Skarud, udsatte fra at blive idrømme,
under en dyb nervøs Søvn i vild Mark, tagne i Bjerg", som det
hedder. Da foregjøgles dem isøvne forvirrede Erindringer om
hvorledes de have hørt det skal være hos Bjergfolket og af hvad
Herlighed de have seet hos Fornemmere. Efterat have nydt en
halv Pot Brændeviin og lagt sig til at sove paa en Steenhelle i
vild Mark, udsat for Solens Straaler, kom Peer Skrædder hjem
til Gaarden efter 24 Timers Forløb, og da vidste han meget at
fortælle om det herlige Gjæstebud han havde været i i Bjerget.
Han var tomset i flere Dage — naturligviis af gode Grunde, som
anført, af saadanne, som man skal sætte Folk Igler i Panden for.
Men neppe var Peers Eventyr i Bjerget bleven bekjendt, saa
vilde snart Den snart Den have seet en bruundroplet Ko, som
man altid saae paa den modsatte Bakke hvormeget man end gik
efter den, foruden en Mængde andre Ting, der syntes at vidne
om, at de Underjordiske, som nu vist i 50 Aar havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
