Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOR ARBEIDSKLASSEN
ET BLAD, UDGIVET AF
HENRIK WERGELAND
FJERDE AARGANG
Nr. 1 & 2, 17de Januar 1843.
Landsforraad er, i spraglet Tøi fra fremmed Strand
at spotte sit fattige Land.
GNIEREN OG DRANKEREN
Vor gamle Ven Ole Andersen kunde ikke gjøre mange Skridt
udenfor Huset, uden at det Slags Eventyr mødte ham, at Livet
opviste ham en eller anden Side, skarp nok til at fængsle hans
opmærksomme Øje, og til at hefte en eller anden Bemærkning
ved, eller, om man saa vil, han kunde ikke gjøre mange Skridt
udenfor sin Dør uden at støde paa Anledning til Ettertanke
for sig selv og Lærdom for Andre. Som oftest var det Daar
skaber, han traf paa. Han maatte gaae forsigtig for ikke at
træffe paa dem, som om han havde uredt Garn at vogte sig for
ved hvert Skridt at sætte Foden i. Men hvad nyttede Forsigtig
hed her til? Daarskaberne rangle og støde ind paa Folk som
Drukne, og naar man har Øje til at opdage dem, kan man ikke
undgaa at see dem. Man blev selv en Daare, om man enten
vilde lukke det eller vende det mod Skyerne istedetfor paa de
Mennesker, man lever imellem, og paa deres Færd. Men, som
sagt, undertiden tvinge de sig ind paa En, og saa gik det bog
staveligen Ole nu Nytaarsdag.
Han havde seet saamange Daarskaber i det gamle Aar, at han
nu Nytaarsdags Ettermiddag gik ud med det Ønske, at træffe
paa færre i Aar. Men hvad hænder? Han var ikke kommen
langt før han ligger der paa Holken med Benene iveiret. Men
ikke for Holkens Skyld. Et Menneske, for hvem Vejen var for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
