Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
henne i Ugen som Onsdag Formiddag. Lørdag Aften havde
Lars faaet Afregning, og var gaaen lige til Marketenteren; han
blev bragt hjem fuld, laae Søndag Formiddag over, gik tid om
Ettermiddagen, og siden vidste Konen intet om ham før der,
Tirsdag mod Aften, kom Bud fra en Skjænkevært i en anden
Udkant af Byen, at hun maatte hente ham. Hun biede det Par
Timer til det blev noget mørkere og til et Par af Mandens Na
boer og Kammerader kom hjem, som kunde bære ham paa en
Stige, og saa fulgte hun selv grædende med. Jo ganske rigtig!
der laa Lars; men udenfor Døren. Der havde Værten ladet ham
lægge, da han var sovet ind og ikke havde meer at drikke for.
Ja, atter ganske rigtig befunden! I hans Lommer fandt den
stakkels Kone ikke en Skilling, men Værten gjorde hende op
mærksom paa, at Lars stod kridtet bag Disken for hvad han
havde drukket i det sidste Jevndøgn. «Mandagen over — lagde
han til — var det værst, at jert fordømte Sviin af en Mand gav
sig til at spille med Garnisonskarlene, som logere her ; men for
resten, Moer, saa, dersom det varer mange Solmærker før I ind
finder jer med noget andet i Forklædet end Affaldet af jer Flæben,
saa boer der ogsaa en Inkassator her paa Salen, som er bekjendt
for at være god," det vil sige, at have gode Kløer, og som har
alle mine Fordringer at drive eller rive ind. Jeg er en skikkelig
Mand, som holder reent Huus, og derfor lægger mine Drukne
uden for Væggen, og som har Næring nok her i Vika om ikke
Svina fra Enerhaugen komme ranglendes hid forat lade sig kridte."
Saa gik det da hjemover igjen, hvor Konen imidlertid ligeledes
havde maatte leve paa Kredit, og hvor hun fandt sine to smaa
Børn krøbne sammen ved den udslukte Ild.
Det var da den følgende Dags Ettermiddag, jeg saae Manden
hvorledes han endnu laae i Vildelse, pillende paa Lagenet med
skjælvende Fingere og smaasnakkende med sig selv.
Han maa aarelades," hviskede jeg til Konen.
Gudbedre mig," sukkedehun, det kunde nok være godt ; men
han har staaet over lei før uden det." Og saa fik jeg da at
vide, at han havde Besøget af sin Drukkenskabsdjævel i Rieviis,
saaledes åt der kunde gaa Maaneder hen, hvori han var den
ordentligste Mand af Verden, ligesom han tillige var en Arbeider,
som Forstanderen paa Tomten nødig vilde give Slip paa.
Men nu var det ingen Anden end denne Mand, som pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
