Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IV. 403
Ved disse Øer, der længe vare norske, men nu tilhøre Engel
land, og hvis Indbyggere i Sæder og Sprog have meget tilfælles
med deres Gjenboere, Fiskerne paa den bergenske Kyst, drives,
ligesom paa denne, Sildefisken i de mange Smaafjorde og Viger
og Seifiskeri paa Bankerne udenfor. Andre Nationer end Eng
lændere komme ogsaa did for at fiske, og intet forsømmes fra
Statens som fra Borgernes Side af hvad der kan bringe Fiske
rierne i Flor. Alle Europas mest oplyste Stater, det rige Eng
land, det stolte Frankrig, det flittige Holland, skjænke Fiskeriet,
hvor det tilbyder sig, særdeles Opmærksomhed, fordi det syssel
sætter mange Hænder, holder Søvæsenet og Sødygtigheden ved
tige, og giver som oftest god Afkastning. Derfor have de ofte
ført Krige, ikke om Lande, men om Fiskegrunde, og Frankrig
og England har slaaets om Forretten til at kaste sine Snører ud
paa det barske Nyfundlands Grunde, der i Overflod paa Stor
fisk ligne Nordlandene. 1 De vare disse mægtige Riger mere
værd end hine amerikanske Græsørkener. Allerede midt imel
lem Norge og England møder man paa de lavere Grunde Fiskere
fra disse Lande, og Hollænderne besøge Shetlandsøerne hver
Sommer baade for selv at tåge Dccl i de Guds Gaver og forat
kjøbe op. Og det er rimeligt, at det er disse forsynlige og kløg
tige Folk, som har lært Shetlænderne den fortrinlige Tilvirkning,
som de brage, og som her anbefales sagkyndige Landsmænds og
navnlig Arbeidernes egen Opmærksomhed ved vore Fiskerier.
Det kommer sandelig an paa Maaden, og vi Normænd ligge til
agters for andre Nationer i saa meget, og ikke mindst i dette
Punkt, fordi disse forstaae det bedre. I det mindste er hele
Verden enig i, at en flamsk eller hollandsk Sild smager bedre
end en norsk, som dog af Naturen er ligesaa god, og det samme
siger den om den fremmede Klipfisk, hvorved der vel, med det
1 Til denne engelske Besiddelse i Nordamerika, hvor baade Kyst- og Bank-
fiskeriet drives i det Store af flere Nationer, sendte vor Regjering i 1839 en
lærd Landsmand og en dygtig norsk Fisker, forat lægge Mærke til Fremgangs-
maaden der og siden indberette dette, saa at denne Underviisning kunde
komme rort eget Folk tilgode. Fiskeren er kommen tilbage, men Gud kaldte
Foretagendets udmærkede Formand til sig hist paa den fremmede Kyst som
han gjorde sig rede til at fare hjem efter vel rygtet Ærinde. Men han har
givet Fædrelandet i Arv en Skat af optegnede Erfaringer og Bemaerkninger,
som Regjeringen nu lader ordne, for siden at lade dem komme i Folkets
Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
