Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IV. 413
sin Fornuftighed, idet han ogsaa vilde gjøre sin Feil god igjen og
berigtige sin Vildfarelse. Godt og vel," tænkte han dog med
en Slags Trøst, at de dog ikke nu troe, at hine Luftsærsyn ere
onde Aander eller ildsprudende Drager. I visse Egne er det
store Ting det."
ARMODS LYKKE?
Jeg vil just ikke indlade mig paa at rose Rigdom eller Fattig
dom som de lykkeligste Kaar, hvorunder et Menneske kan leve ;
men uagtet aldeles Fattigdom ganske vist er en Ulykke, og tillige
en Vanære, om den er forskyldt ved Dovenskab og Synd, til
hvilket sidste den igjen giver den største Anledning, saa er der
dog noget sandt i Ordsproget: Ingen Penge, ingen Sorger." Det
bekræftes idetmindste ofte af mange næsten hængefærdigt ud
seende misfornøjede Ansigter mellem rige Folk og især hos Per
soner, der pludselig er blevne det. En Østerlænding har udtrykt
den samme Tanke i det morsomme Eventyr om den dødssyge
Konge, der havde faaet det Raad af en Viismand, at han i tre
Dage skulde bære et aldeles lykkeligt Menneskes Skjorte. En
uhyre Belønning udsattes for Den, der kunde opdage denne
Sjeldne mellem de Dødelige; og det manglede da ikke paa Sø
gende og Ledende, fra de Allerforaemste af, som ikke vare for
nøjede med det de havde, og til den Fattige, som nu tænkte at
gjøre sin Lykke. Hærolder og Plakater paa alle Gadehjørner op
fordrede til at melde sig eller til at søge. Forgjæves! Ingen be
stod Prøven, og mindst de Rige, som man allerførst søgte Lykken
hos. Men endelig, fortæller Eventyret, findes den Lykkelige i en
af Hovedstadens usleste Forstadsgader liggende der i en pjaltet
Betlers Person. Han var den eneste Lykkelige, eller dog Sorg
løse, i hele Persien ; og snart vil nu den syge Konge blive hel
bredet. Man styrter da med pligtskyldigst Ivrighed til; man kaster
sig over Manden, man kappes om at rive ham den kostbare
Skjorte af Kroppen, forat være den Første til at bringe den
endnu varm til Kongen ; men — hvo skulde tro det? hvad skildrer
Forbauselsen? hvor lange bleve ikke Ansigterne, da den eneste
Lykkelige, man langt om længe endelig havde kunnet finde, havde
— ingen Skjorte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
