- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 6 : 1839-1843 /
415

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For Arbeidsklassen IV. 415
Himlen ligesaa blaa som over Kongen; Begge behøve ligemange
Fod Jord, og den Bedrøvede vil ikke have ondt for at opdage
Mennesker omkring sig, der have Aarsag til at finde sig endnu
ulykkeligere end han.
Som flyvende Vinde, vil Livet forsvinde,
som Dagen ender, sig Lykken vender,
som Aftenen synker, saa Døden vinker.
Men Stormen kun Feige kan skrække,
forsvindende Dag skal en anden kun vække,
og Roligheds Engel er Døden.
— Hvi klager du da, og fortvivler i Nøden?
DØD OG LIV
(Tanker paa en Kirkegaard. Efter det Tydske.)
Mange, og vel de fleste Mennesker, begræder man kun saa
længe deres Liig endnu ligge hjemme. Naar de først ere de Par
Alen i Jorden, skyller Livets surrende og murmlende Strøm snart
Indtryk og Erindringer med sig væk hos de Tilbageblevne. Men
det er en usel Letsindighed ; thi de Døde skulle leve i vore
Hjerter, ogsaa naar vi kristeligen ikke holde det for sandt, at
Døden har nogen Varagtighed, men troe for fast og vist, at Døden
er Dødens Udgang og Ende. Derimod gives der ikke Faa, som
aarelangt, ja vel for sin Livstid, ikke kunne ophøre med at sørge
og græmme sig for en elsket Afdød. De drive formelig Afguds
dyrkelse med hans Grav, og ere andægtigere og mere rørte, naar
de beplante den med Blomster og overgyde den med Taarer,
end under den høitidelige Gudstjeneste i Kirken. Svage Sjele
tilregne den Sørgende (og Denne tilregner sig det selv) som en
stor Fortjeneste, og de finde en Art Vellyst i denne taarevaade
Smerte. Men man betragte denne ret i sit Lys, og i Kristen
dommens Lys — da vil den vise sig som en aldeles irreligiøs
Egenkjærlighed, som en Svaghed, imod hvilken Kristendommen
netop byder de kraftigste Midler. Hvorfor græder, sukker, sørger
man vel saa uophørligen? Fordi man ikke mere har den Fore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-6/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free