Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
byrder selv paa sin Udøver, afsondret fra de Straffe, den gud
guddommelige Retfærdighed ellers lader følge i mangfoldige jor
diske Ulykker, saasom Synet af den Elendighed, en Synd kan
afstedkomme for Andre, Sundheds- og Velfærdstab, udskjæmmet
Udvortes o. s. v. Hine Lastefuldhedens umiddelbare, i Sjelen selv
fremynglede Følger, ere derimod Fornuftens Formørkelse (saa
Evnen til at skilne imellem Ret og Uret sløves) Viljens Friheds
tab og endelig den onde Samvittighed, denne Frygtelige, som
man har afbildet som et fælt Væsen, idelig og overalt med Fakler
og Svøbe og forstenende Aasyn forfølgende sit Offer, der ofte
omsider ikke veed at gjøre andetsteds af sig end under Bøddel
øxen eller i Graven.
ULYKKENS SKRØMT
Ulykker ere værre at see til end at lide. Det er med dem
som med Bjerge: de tåge sig højest ud i en vis Frastand. Det
er med dem som med Nesler: griber man fast til og rykker dem
op, saa brænder man sig ikke. Og skulde ikke Vi, Mænd og
Qvinder, der have diet Modgangens sunde Melk, kunne bevare
og sande denne Tro, naar en fiin Fyrstinde har kunnet nedskrive
Følgende, som Viisdomsudbyttet af hendes hele Liv?
Et Tilbageblik paa mit Liv — bekjender denne ærværdige
Qvinde — viser mig klart, at Alt, hvad min Indbildningskraft har
foremalet mig om Fremtiden, aldrig er indtruffet saa, men ganske
anderledes ; at Alt, hvad den fremstillede mig som utaaleligt, ikke
blot, naar det virkelig indtraf, faldt ganske taaleligt ud, men
ovenikjøbet fremstillede sig efterhaanden som et stort Gode, og
endelig, at Alt, som jeg havde ønsket mig og regnet mig som et
stort Gode, er bleven mig berøvet til endnu større Gavn for mig,
hvorfor jeg ogsaa nu føler mig hendragen til Gud i übetinget
Hengivelse, for at udhvile i hans Forsyns Arme som et Barn i
sin Moders."
Ædle gamle Dame, du maa have mistet meget — ikke at tale
om Formue, men Børn og Mage, kanskee alle dine Børn — for
at have vundet denne Fromhed og Gudhengivenhed, denne eneste
Dyd, som er over al Ulykke og giver vore Sjele Plads forud i
Himmelen, hvor ingen Ængstelse og Sorg er, fordi Aanderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
