Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IV. 435
Nr. 19, 13de Oktbr. 1843.
Betvinger du først dine Lyster, en Eeg du da sammenkryster.
Da bliver din Seir over Ulykken vist saa let som at bøje en Qvist.
DEN OMVENDTE FORBRYDER
Jeg kan nok vide, at for de Læsere af højere Dannelse, som
dette Blad maatte have, ere Bidrag af Art som nærværende kun
Udet tillokkende; men ere de tillige Bladets Velyndere, ville de
tåge den Undskyldning for god, at jeg har erfaret, at netop deslige
Meddelelser fra Forbrydere selv, der skildre deres Sjels Tilstand
under Straffen, dens og Religionens Virkning til deres Forbedring
og de Sindsglæder, de ved Religionen have kunnet erhverve sig,
læses med Begjærlighed, og jeg vil desaarsag tro ogsaa med
Nytte af den Klasse, de for hvilken Bladet, efter sin Titel, egent
lig er skrevet. Altsaa endnu en Gang et Brev fra en Slave, og
det endog næsten uden en Retskrivnings-Rettelse fra Udgiverens
Side, idet jeg haaber, at dette Vidnesbyrd fra det virkelige Liv
om Religionens opløftende, rensende og lægende Styrke maa til
tale Letsindigheden og de Lykkeligere, hvis Svagheder ikke bleve
Laster eller hvis Synder ikke have draget jordiske Retfærdigheds
Straffe over dem!
Agershuus Fæstning, den 18de Marts 1843.
Dyrebare Moder!
Ved at have reist 11 a 12 Mile, er Du kommen til den Kund-
skab om mig, at have seet mig indsluttet i en Forbryders Fæng
sel, i en Forbryders tunge Baand. At Tanken herom er Dig nok,
nok til at fordybe dine mange Hjertesaar, til med Taarer at
bringe Dig nærmere og nærmere Graven, er Noget, jeg ikke kan
betvivle, men meget mere med Deeltagenhed erkjender; og gjerne
vilde jeg derfor her forbigaae enhver Gjenstand, der endnu kunde
forøge din Sorg og Smerte, og holde mig til det, som kun maatte
trøste og glæde Dig, forsaavidt jeg ei dermed maatte føre Dig
bag Lyset. Men alt hvad jeg lider, det er jo en Følge af min
Ulydighed mod Gud og Dig, af den Ringeagt jeg har havt for
dine kjærlige Formaninger, dine moderlige Anviisninger til det
Bedre! Det være nu derfor langt fra mig at fortie noget deraf.
Vel indseer jeg ganske, at det vil gjøre Dig saare Ondt, at mindes
om mine Lidelser, at faae vide Noget derhos, som endnu er Dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
