Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IV. 449
lige Sjel sig vel, medens det vel ikke er let at sige, hvorpaa
Lediggjængerens Sjel skulde virke, eller hvormed han skal sys
selsætte sig. Forgjæves prøver han, reent at neddysse den i
tankeløs Dorskhed; den fornyer dog idelig sine Fordringer paa
at sysselsættes, den hevner sig paa ham ved Kjedsomhed. Og
har først denne indfundet sig, da prøves snart Kroens Midler
til at sløvgjøre denne Plages nagende Tænder. Hver ny Morgen,
som oprinder, er ham til Plage, thi den bringer ham ingen Glæde,
men kun Tidens tunge Byrde, som han ikke kan afvælte; den
frembrydende Nat ængster ham; hans Sjæl, der slet ikke har
været sysselsat, føler ikke den Træthed efter Arbeide, som og
saa under Legemet Hvile. — Jeg vil ei engang tale om, hvad
enhver Ettertanke over Menneskets Pligter maa sige os, at Ledig
gang er et Ran imod Staten, da denne har Ret til at fordre, at
hver Borger, ved at virke efter sin Evne, skal bidrage til Statens
Fremtarv; jeg vil ikke tale om, at det høieste Væsen, der satte
os i Livet, for at fremme vor egen Lyksalighed ved at medvirke
til det Heles, vil kræve Regnskab af os for hvert übenyttet Øie
blik, ligesom for hvert unyttigt Ord; thi det var her kun Hen
sigten, alvorlig at fremstille den Betragtning : hvor frydløst, hvor
byrdefuldt, hvor beklagelsesværdigt Lediggængerens Liv er. Men
jeg ønskede tillige, at det stod i min Magt, paa den anden Side
at vise Arbeidsomheds lykkelige Frugter, og hvorledes den baade
er den bedste Modgift imod Laster, og den bedste Lægedom
imod Bekymringer. Var det en Straf, da Støvets Fader bød os
i vort Ansigts Sved at æde vort Brød, da var det en faderlig
Straf; thi intet krydrer dette Brød saa godt, som netop at nyde
det saaledes.
Vel er Menneskets Arbeidsomhed af forskjelligt Slags; men
ingen gavnlig Virksomhed savner sin Velsignelse. Bonden, som
dyrker Jorden, Haandværksmanden, der ved sine Hænders Gjer
ning erhverver sit Brød, ja selv Daglønneren, der fortjener det
Nødvendige til hver Dag, nyder under sit Arbeide den Sindsro,
som Legemets Anspænding altid medfører; og efter Arbeids
timerne deler Sjælen Legemets vel fortjente Hvile. En saadan
Mands Arbeide bevarer hans Sundhed, og frier ham fra mange
Sinds- og Legems-Sygdomme, som Folk af høiere Stænder paa
drage sig. Det Brød, han nyder, er hans eget, er erhvervet ved
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. VI. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
