Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen IV. 451
er følesløs ved at lade Dyret lide Hunger og Nød, skal ogsaa
kold og haard kunne gaae sin hungrige og lidende Broder forbi,
uden Lyst og Drift til at afhjælpe hans Elendighed.
Mennesket bliver ikke medeet ond i den høieste Grad; og
der er ofte adskillige Anlæg til Vanart i Siælen, som først sil
digere, og ved given Leilighed yttre sig, og som hverken vi eller
Andre have tænkt paa før de pludselig udvikles. Fra vor første
Ungdom høre vi, at vi skulle elske Mennesker og gjøre Ret imod
dem; vi opvoxe med disse Begreber; de blive talende Følelser
hos os, og altsaa kunne de modsatte Følelser imod Dyret ikke
saa strax og mærkeligen vise sig, eller udbryde i alle deres
Følger. I vort almindelige Liv, hvor vi leve jaevnt hen, kan
Mennesket ikke selv mærke den skadelige Indflydelse som dets
onde Adfærd mod Dyret kan have paa dets egen Charakteer;
men lad det skee, at vi rives ud af denne jævne Roligheds Til
stand, lad Vrede og Hevngjærrighed ophidse vort Blod, — og
Den, som før var ond og haard imod Dyret, vil nu rase frem
med samme Bitterhed mod sin Medbroder.
Maaskee vil nogen her indvende, at der gives Mennesker, som
ere fromme og gode i deres Omgang med Dyrene, men ere der
imod haarde og onde i deres Adfærd mod deres Medmennesker ;
og deraf da uddrage den Slutning, at vor Behandling af Dyret
ingen Sammenhæng skulde have med vore øvrige Handlingers
Moralitet. Erfaringen stadfæster vel stundom i det enkelte Til
fælde Sætningens Rigtighed; men ved nogen Ettertanke vil man
let indsee, at den angivne Følge ikke flyder deraf.
Først bliver her at forklare, hvori saadan Godhed mod Dyret
bestaaer, og i hvilket Omfang den yttrer sig. Der gives Menne
sker, som ere lunegode, saavel mod Dyr, som mod Mennesker;
de kunne have en og anden Dyreart, mod hvilken de ofte vise
udmærket Velvillighed ; men stundom mishandle de Dyret, naar
det ikke kan undvige deres Luner, eller naar det ikke vil eller
forstaaer at rette sig efter deres Særheder. Paa samme Maade
behandle de ogsaa de Mennesker der uheldigviis staae i nogen
Afhængighed af dem; og disse kan man da ikke have meent,
naar man paastaaer, at Mennesket kan være ondt mod Menne
sker og god mod Dyret. Der gives andre Mennesker, som vælge
et eller andet Yndlings-Dyr til Morskab og daglig Omgang; disse
enkelte Dyr elske de da, men de elske dem ofte med udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
