Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen V. 23
ældre gave strax den unge Kriger Afslag saasnart de mærkede
Høvdingens Hensigter. Flere Maaneder hengik, og den bortviste
Elsker, et Rov for en mørk Fortvivlelse, deeltog ikke mere i de
krigerske Øvelser, hvori han tidligere havde været den Første.
Han forlod sin Hytte ved Daggry, og vendte ikke hjem igjen,
førend Ilden overalt var slukket; og han tilbragte hele sin Tid i
Eensomhed. Høvdingen gik samme Dag, han skulde føre den
unge Pige hjem i sin Bolig, ud at jage i de nærliggende Bjerge,
og, da han fik Øie paa en Bjørn, sendte han den en Kugle, som
alene saarede den. Men i samme Øieblik, han greb til sin Strids
øxe, snublede han og faldt ikke langt fra Uhyret, som styrtede
imod ham.
Høvdingen havde saaret sig i Faldet, og var ude af Stand til
at forsvare sig. Han troede sig fortabt og lukkede Øinene, for
at oppebie Døden; men pludselig høres et Skud, og, da han aab
nede sine Øine, seer han det frygtelige Dyr kæmpende med Dø
den. Da han havde reist sig op, fandt han sig Ansigt til Ansigt
med den, som havde reddet ham fra Døden. I sin Rednings
mand gjenkjender han den unge Kriger, sin Medbeiler, og, lyt
tende alene til Erkjendtlighedens Røst, tog han hans Haand, som
han trykkede med Inderlighed, og sagde:
Min Ven, du har frelst mit Liv paa en Tid, da det var mig
kjært, kjærere end nogensinde. Lader os være Brødre!"
Tusinder ulige Følelser strede i Ynglingens Sjæl, og han stod
aldeles übevægelig med vilde Blik og trak Veiret krampagtigt;
men han var af en ædel Natnr.
Høvding," svarede han, da jeg saae Bjørnen styrte imod
dig, troede jeg, at det var den store Aand, som havde fattet
Medynk med mine Lidelser, og et Øieblik følte mit Hjerte sig
let og lykkeligt. Men da Døden var dig nær, meget nær, hvi
skede den gode Aand mig sine Ønsker i Øret, og jeg frelste dig,
for at du skulde nyde din Lykke. Det er mig, som bør døe;
jeg er Intet, har ingen Venner, der er Ingen, som elsker mig og
som i min Bolig opliver Nattens lange Timer for mig. Farvel,
Høvding!"
Han beredte sig til at gaae, men Høvdingen holdt ham tilbage
i Armen.
«Hvorhen vil du gaae ? Veed du ikke hvad en Broders Kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
