Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen V. 35
fulgte af en stedse voxende Sværm af Gadedrenge og voxne
Dagdrivere. Hei Vægter," lød pludselig fra et aabent Vindu en
Stemme, Mari og Christen troede at kjende før de sloge Øinene
op. Hei Vægter, hvor skal du hen med de Børn?"
(Paa Mangelsgaarden."
End med det Par Folk der?"
Paa Raadstuen."
Det maa være noget vakkert Pagas af en Familie," vedblev
Stemmen. Men hvad! skulde jeg ikke kjende dem?"
Mari og Christen slog Øinene op til Vinduet. Deres Ahnelse
havde været rigtig. Der stod den Reisende fra Juleaften. Det
var hans Huus. Men ikke et Ord kunde komme over de Ulyk
keliges Læber, saa forfærdede bleve de over, at det Menneske,
de havde sat deres Lid til for Fremtiden, skulde see deres Skam
og maatte mistænke dem; men om han havde kunnet see det
bedende Udtryk i deres Øine, vilde han ikke sagt hvad han
sagde, idet han slog Vinduet i, nemlig: Saa gaa Fanden i Vold!
der kunde jeg kommet vakkert an med at trække et Tyvefølge
op paa Løkken min."
Gud i Himlen! hørte du?"
Stille! Jeg er syg," hviskede Mari. Ogsaa han, som Gud
sendte, har forladt os."
To Minutter efter var den tungeste Gang, de endnu havde
gaaet sammen, forbi. De befandt sig paa Raadstuen. De mindre
Børn bleve tagne fra Moderen og sendt med en af Vægterne
ud paa Mangelsgaarden. Christen, Mari og Vesle Ola bleve luk
kede ind i et mørkt Arresthul. Der er Mennesker hermde før,"
hviskede Christen; og efter en Minutstid kunde de skimte Om
ridsene af andre tre Personer. Efter nok en traadte Ansigter
frem af Mørket. De befandt sig sammen med Gjenboerne, som
havde forvoldt deres Ulykke.
Christen var af en godmodig Charakteer; men en Ulv kunde
ikke mere glubende styrte over sit Bytte, end han foer Ophavs
manden til hans Ulykke, Hans Fælle, i Struben. Hanses Kjær
ring og Unge over ham da igjen; Mari og Vesle Ola skrigende
imellem og forsøgende at faae dem fra hinanden. Havde Christen
havt et Mordvaaben ved Haanden, var han maaskee bleven en
Morder. Da Folk fra Slutteren kom til ved Allarmen, var han
opkloret og slaaet blaa og sort i Ansigtet, og hans Klæder hang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
