Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Mari slog et Par Øine op, hvori en Oprigtighed stod præget,
som Vildfremmede kunde sværge paa. Ak ! hvilke Lidelser, der
vare komne til i hendes Træk, skjøndt hun ved Potteplante-Bleg
heden og et Par forræderske Rosenflekker, som vare komne til
paa de spidse Kinder, istedetfor den brunlige Arbeidskulør, syntes
at være bleven yngre.
Det unge Menneske forstod disse Øine og det hele Udtryk i
dette Ansigt. Han ahnede allerede før Mari fik udtalt og for
klaret ham Alt, at her delte en Daarskab, en Tankens eller Hjertets
Vildfarelse, Straf med Forbrydelsen.
Vi har havt Lykken imellem Hænderne," endte Mari sin For
klaring ; men vor Ulykke var, at vi boede i Nærheden af slette
Mennesker. Vi bleve revne med i Ulykken, men ikke i For
dærvelsen. Skjøndt Gud veed, hvorledes det nu gaaer de Smaa,"
lagde hun til, og bøjede atter sit Hoved ned. Du skal høre fra
mig" sagde Studenten idet han forlod hende. Din Tid er ud
løben kort før Flyttedag, og jeg kjender den Mand, som kom
til jer om Julekvellen." Mari rystede paa Hovedet; men om
hendes Mund bevægede sig dog et Smiil, da hun saae efter det
venlige unge Menneske.
Han undlod ikke at spørge efter; og da fik han ogsaa af Slut
teren paa Raadstuen at vide, at Mari, da hun skiltes fra Vesle
01a, Øieblikket efterat han havde faaet sine Riis, havde taget
en rørende Afsked fra ham og medgivet ham en Katechisme,
som han skulde have med sig til Arbeidsanstalten, hvor han imid
lertid skulde stikkes hen. Han gik til den Mand, som havde
givet Christen og Mari Løfte om at tåge dem fra det slette Nabo
lag som Huusfolk paa sin Løkke, og det lykkedes ham at vække
hans forrige Godhed i forstærket Grad for det ulykkelige Par.
Denne var en varmhjertet Mand, let henreven af sine Følelser,
som vi have seet, og han kunde neppe bie til Straffetiden var
udrunden. Idet Mari og Christen forlod Inspektørens Værelse
efter Udskrivningen fik de Øje paa ham i Forværelset. «Stille,
Folk!" sagde han, Gaaer ikke tilbage til det samme Sted, men
rakt udover til Nybroen. Der holder min Arbeidsvogn med
Børnene paa, og saa lige op paa Løkken ! Paa Søndag kommer
jeg op for at see hvordan I har det; og har vi ikke faaet nogen
Paaskekvel sammen til Tak for Julekvellen, fordi Loven straffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
