Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Men det maa Du ikke glemme : i en tom Hytte kan Guds Fred
boe, som en trofast Due, der holder til under Taget, men ikke
i en ureenlig. Hvorledes skulde vel den hvide Himmeldue, Du
er saa lykkelig at eje i din Armod, kunne berge sig i Skarnet?
Den speiler sig gjerne i din Drik Vand, og dine tørre Brød
smuler smage den, naar kun Alt er reent. Og sandelig jeg siger
dig, der er Palladser, hvor ingen Guds Fred kan tvinges indad
de høje Porte for nogen Priis. Der er rige Folk, som gjerne af
kjøbte dig din Guds-Fred for Alt hvad de eje og have. De ønske
Folk den nok, men de mumle som om de løi; og Folk see og
vide ogsaa, at de mangle den selv. De gjøre Kalaser om Vin
teren, såa det lyser efter, de rejse til yndige Landsteder om
Sommeren — nei, Duen vil ikke følge med — den, som sidder
saa gjerne i den reenlige Hytte, i Hylden hvor Bibelen ligger.
Men nu Guds-Fred" igjen af Hjertet, min kjære Broder, og
til Tak skal jeg sige dig Sandheden hvorfor du seer saa mis
modig ud: Du har ikke bedet idag, kanskee ikke igaar, kanskee
ikke paa længe.
Ak, for alle de Øine, der slaae sig ned!
Ja blues! Thi undlade I at bede, og det dagligen, da begaaer
I baade Daarskab og Synd : Synd, fordi I derved ligesom kaste
Vrag paa Guds aabne Kjærlighed, og fordi I aabenbart ringeagte
Frelserens og hans Sendinges Forskrifter; Daarskab! o i hvor
mange Henseender ikke Daarskab? Bønnen har Kraft til at hæve
den Kummerfulde over sin Kummer — I berøve eders Nød og
eders trætte Arme dens Styrke. Bønnen har Henrykkelsens
Sødme, idet vi ligesom forlade Jorden med vor Sjel og tye til
vor himmelske Fader; — men, o hvi bestjæle I eder Selv derfor,
naar eders Brød er saltet med Taarer? Bønnen fører os gjen
nem Høiderne til Alkjærlighedens Throne — I afskjære eder selv
Vingerne. Eders Sorg er ligesom den søvnløse Syge, der kun
længes efter et Øjebliks Blund; — Bønnen skjænker eder denne
Blund ved Alkjærlighedens Hjerte ; men se, I modtage ikke dette
Tilbud, som om I ikke undte eder selv hiin Hvile.
Ak, vi ere for eenfoldige, sige I; vi kunne ikke bede. I sukke
dog ofte. Eders Suk er en Bøn, som vil frem. Hefter blot Tan
ken om Gud og om hvad I ønske af ham til Sukket, og det er
saa god og smuk en Bøn, som fra Menneskebryst er stegen
tilhimmels. Tvivle I, saa tænker paa hvad det sidste Suk vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
