- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 7 : 1844-1845 /
99

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For Arbeidsktassen VI. 99
og stoppede deres Øren til, der han talede, og at de stormede
endrægteligen ind paa ham, stødte ham udaf Staden og stenede
ham."
Oprørende! men vi vilde være ligesaa uretfærdige og blinde
for Sandheden, om vi antog for Roden til Udaaden det blotte
mordgjerrige Had og Hang til at kvæle hvad de erkfendte for
Sandhed. Visselig — saadant er ikke menneskeligt. Overalt
hvor en Enkelt opreiser sig mod Mængden, sanker han sig Fiender.
Luther havde saaledes nok af dem, som vi vide. Menneskene
elske ikke det Onde fordi det er Ondt eller hade Sandheden
fordi den er Sandhed. Disse forvildede Jøder indbildte sig
visselig at begrave en Sandhedens Fiende under Steendyngen.
De vare begeistrede indtil Raseri af hvad de havde fattet som
Sandhed og over denne dumdristige Ene, som vovede at for
negte det. Stefanus havde sin Begeistring for Sandheden. Jø
derne ligeledes sin. Og siden have jo ikke Christne Sekter und
ladt med de rasende Jøders Haardhed at værne om hvad hver
Sekt kalder Sandhed. Den heftige, men altid redelige, Saulus’s,
virksomme Deeltagelse i Ugjerningen vidner ogsaa om, at vi ikke
maae tænke os anden og værre Grund til hiin Ufærd end den
menneskelige Vildfarelse.
Men Tiden har bekræftet for hine Jøders Efterkommere og
alle Slægter, at den Sandhed, Stefani brændende Sjel søgte og
omfattede, var den bedre d. e. den der ikke vil Blod til sin Sejer,
den der ikke behøver det, den der ikke behøver noget andet
end at være engang udtalt forat udbredes af sig selv ligesom
Lyset. Dette er Sandhedens Kjendemærke; ikke den blinde
Nidkjærhed eller et, Andre eller sig Selv opofrende, Sværmeri;
thi dette have vi seet kan ogsaa tilhøre Vildfarelsen.
Dersom Menneskene kalde Noget Sandhed, da ere de ivrige
derfor, da gløde de, og dette er nu ingen slet Natur. Men deri
er den menneskelige Natur slet, at den er skrøbelig til at skille
imellem Sandt og Falskt. Usandheden er ligesom en Luder, der
paatager sig Dydens Maske, og den Kjærlighed, som derved
bedrages, er dog ikke mindre oprigtig. Ved de bedragne Men
neskers Kræfter kan Usandheden opholdes en Tid og herske i
Verden. Sandheden derimod synes at seire ved sine egne. Him
melske Kræfter synes at opholde den, medens den forglemmes
af Menneskene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free