Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 129
de Andre i Lignelser, at de seende skulle dog ikke see og hørende
dog ikke forstaae," menende hermed: Eder, nemlig min Læres
fremtidige Forkyndere, er det bestemt, ved min daglige Under
viisning og inderlige Omgang med et, i Klarhed stedse voxende,
Blik, at skue ind i min Læres Sandheder og dens Skjebne, der
venter denne; men Disses, nemlig Folkets, Forstand er for uop
lyst og formeget indtaget af de gamle Drømme om en messiansk
Herlighed, til ganske at kunne fatte den nye Lære. Mine Under
gjerninger see de, men kun til taus Forundring formaaer deres
Sjel at hæve sig og mest over, at Den, der kalder sig Messias,
ikke viser sin Magt mod Landets Undertrykkere, Romerne og
den forhadte idumæiske Herskerfamilie, men ved fattige Syges
Helbredelse. Ligeledes høre de min Lære med Forundring, saa
at de, som kjende min Fødsel, forundre sig over min Viisdom
og Veltalenhed; men Flere over, at ikke Den, der udgiver sig
for Messias, prædiker hellere Ild og Sværd, end en renere Lære,
som de endnu ikke kunne fatte. I denne Lignelse vil jeg derfor
vise dem, at de have bedraget sig i deres Begreb om mit Rige.
Jesus Christus er Sædemanden og Guds Ord hans Sæd, som
daglig endnu udsaaes, og hvergang falder i forskjellig Jordbund,
og vil altid finde den haarde Vei og Klipper og Torne og god
Jord saalænge Menneskene vedblive at være Mennesker og For
nuften maa ligge i den stedsevarende Kamp med Lidenskaber
og Svagheder.
Sæden, som blev nedtraadt, og Fuglene, der kom og opaade
den, som var falden ved Veien, forklarer Frelseren med Djæve
len eller Verdens Fristelser, der tåger Ordet af Hjerterne, at de
ikke skulle troe og blive salige.
Ved Vejen forstaaes de letsindige, sandselige Mennesker, hvis
Gudsfrygt kun er Mundsveir, og som, glemmende snart Religio
nens Lærdomme, blive et let Bytte for de Djævle, der altid lure
i et Menneskes Indre, nemlig Lidenskaber og lastefulde Begjer
ligheder.
Disse Mennesker ere som Sjøen, der nu hviler rolig og synes
at have sluttet en Pagt med Blomsterne paa Bredden om ikke
at bortskylle deres Blade; men nu fraader den og synes at for
agte det Behag Alt lønnede dens Rolighed med.
Klippen, siger Jesus, ere de, som annamme Ordet med Glæde
naar de høre det; men disse have ikke Rod, som troe til en Tid,
Avhandlinger. - Oplysning«-skrifter. VII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
