Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 135
djævel, hvilken Synddjævel forladcr Dig? Hvilke Freds- og Sejers
engle komme og tjene Dig?
Og du Umaadelige, du Vellystige, du Drukkenbolt, du Egen
nyttige, du Gulds og Sandseligheds Trælbundne — hvilken Faste
holder du? Du fraadser i dine Synder; men gider ikke holde
Maadelighedens,Kydskhedens,Ædruelighedens,LJegennyttighedens
Faste, som dog maa holdes, før du kan tænke paa Saligheden,
før du, som Christus, kan tænke paa Sejersmaalet ; ja Fristerne
maa du udjage af dit Hjerte, før du tør aabne det for Fredens
Engle.
Du aabner det maaskee i et flygtigt Øjeblik, Du Svage, Let
sindige; men Fredens Engel svæver ovenover . . tør ikke plette
sine hvide Vinger ved at nedsænke sig deri, saaledes som det
endnu er, men lader kun en Taare falde deri.
End Du, dovne Arbeider, som heller vil faste end bringe Vel
signelse af Jorden, Gud gav dig, af hvilke Stene skaber du Brød?
Eller Du, der lader din Sjels Ager ligge, din Forstand hungre,
hvorledes sørger du forat give den Oplysningens Livsnæring?
hvad kan vække din Sløvhed og Tankeløshed, saa at du gider
høre og lægge paa Hjerte det Gudsord, som læres dig?
Og du Stolte og Haardhjertede, som aldrig i din Velmagt gjorde
noget Menneskebarn noget godt! — du Leende mellem de Græ
dende, du Fraadsende mellem de Sultende, du Prægtigklædte
mellem de Pjaltede! — hvilke Engle skulle bære dig paa Hæn
derne naar du falder fra din Højheds Tinde ? hvilke Taknemme
lige skulde da komme og trøste dig, og ikke lade dig falde læn
gere end til deres Barm? Og hisset — gjennem hvormange
Gravens Afgrunde skal du styrte, før Alforbarmeren udsender
en Engel forat gribe dig? Nej, sandelig, det var en falsk Trøst!
Alforbarmeren opfanger Ingen i Faldet; men naar de standse sig
deri selv, da opløfter han dem — naar de krybe opad igjen
mod Gud de faldne Syndere enten her eller hisset, da letter han
dem, og alt som de stige, voxe Englevinger dem fra Skuldrene,
og de lette tilsidst, de lyksaliggjøre Andre, hvilket er Dydens
højeste Løn.
Endelig du Besidder af Gods og Grund og Herligheder og
fyldte Kister, forglemmer du ikke stundom, fra Selvbetragtelsens
Bjergtinde at beskue hvilke Herligheder du bereder dig i Evig
heden? Forglemmer Du det ikke, da Held dig! Fra Dødslejets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
