Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI 149
og har Gud ikke sendt dig den? Og hvorfor? Haabet — den
mægtigste af alle de Engle, der besøge Menneskene — siger: for
under Navn af din Trøst og Glæde" at være din Alderdoms
Engel."
Fader og Moder bøjede sig ned og kyssede Barnet. En Taare
vakte det, og det rakte Armene smilende op mod dem begge.
0g se her!" — blev jeg ved Seer du den mørkklædte Kone
af højere Stand, som just nu gaacr ind i den usle Hytte der
over?" _ t(Ja ja! det er hos en Peer; der er saamange Børa."
sagde Manden. Hun har været der før."
Nu, den Kone gaacr derind forat redde de Elendiges Børn.
Er ikke hun ligesaa god en Engel som den Blodsuger var en
Djævel?"
Kan gaae op i op, naar hele Slægta skal marsere frem for
Dommen. Gud faaer sin og Fanden sin" — brummede Hans.
Men Menneskene ere daarlige Engle."
Der er Evner i Menneskesjelen, min Ven, der stunddom vise
sig i saa guddommelig en Styrke og Glands, at de fortjene Engle
navn. Hør her — det hændte engang, at nogle Børn lekte om
kring en Baad et Stykke ovenfor en stor Foss. En liden Pige
befandt sig i Baaden, da den pludselig gaacr los og begynder
først at drive og siden at rives afsted af Fossedraget. Mange
Folk løb skrigende langs med Bredden; men ingen tænkte paa
at redde; mellem dem Forældrene. En Engel fra Himlen maatte
der til, om Barnet skulde kunne reddes. De ønskede allerede,
at en stor Fiskeørn, som svævede over, maatte styrte ned og
gribe Barnet, i det lette Haab, at den maaskee kunde slippe det
ned paa Landjorden. Da pludselig saae man en skarp Snekke
pile skraat udfra Landet, roet af en ung Mand. Retningen var
saadan, at den maatte stryge Bagenden af den anden Baad, og
der sad Barnet. Det skede; med et raskt Greb med den ene
Haand var det over i Mandens Baad, idet han med den anden
stødte denne stærkt ifra mod Land igjen. Fossens Drag var
dog allerede saa stærkt, at han maatte springe med Barnet op
paa et Skjær, hvorfra han da senere kom tilland og lagde Barnet
i Forældrenes Arme.
Himlen var lige blaa, Solen skinnede lige klar, intet Lyn styr
tede Ørnen ned, som tydeligt nok lurede paa at faae Liget fat
under Fossen, og Fossen bruste og tordnede og strømdrog under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
