- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 7 : 1844-1845 /
151

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For Arbeidsklassen VI. 151
Men i det enkelte Menneskes Liv — hvorfor skulde ikke de
hjemmeværende Længselsfulde, i Medbøren, som fører Faderen
hjem, see en Engels udspændte Vinger? Er ikke Tilfældet, der
lader Kuglen pibe Krigeren forbi, istedetfor at gjennembore ham,
ligesom en frelsende Guds Engel ved hans Side?
Hvorfor skulde Arbeideren ikke kunne sige om Aftenklokken,
at det er hans gode Huusengle, som kalde ham hjem? Og de
ere en heel Skare. Kjærligheden og Ordentligheden og Fliden
modtager ham i Døren i hans Hustrues kjære Skikkelse — og
sandelig disse ere de Engle, som alene velsigne Husene og Ægte
skaberne — Uskyldighedens og Taknemmelighedens og Glædens
løbe ham imøde i Børnene, og Fredens Engel synes at svæve i
den blaa Røg over hans Hjem.
Og naar Vennen og Veninden nærme sig Sygelejet eller Kum
meren — er ikke deres Trøst en hviskende Engel? Ofte holder
Den den rette Helsebod imellem Hænderne, bedre end alle Pul
verne og Mixturerne.
Og Tilgivelsen, denne søde Engel, hvilken Lægedom har ikke
den ihænde for Hjertevunderne?
Ak, naar saamange Engle møde og omringe os, og Jorden er
saa ven, Himmelhvælvet saa herligt over os, og Gudsordet er i
vore Hænder — hvor lysteligt og kjært bør da ikke vort Jordeliv
være os? Ak ja, naar Brødet ikke var saa knapt for saa Mange,
slette Mennesker ikke saa talrige. Brødet er knapt for Mange;
men den Arbeidsomme har i sin Arbeidsomhed en Engel til Svend
og Medhjælper. Og hvor er dens Øx ikke trængt igjennem?
hvad Nød har dens Høvl dog ikke glattet tilsidst? I Mørket, der
vil omtaage Øje og Sind, og hvor ingen Udvei sees, er Efter
tænksomheden en Engel, der kommer med en Løgt. Og hvad
Vrimlen af de Onde angaaer, da blive disse færre, naar de Ret
skafne blive flere. Og faaer Menneskene først Øinene ret op
for det himmelske Selskab, hvori de kunne færdes, saa skeer
nok ogsaa dette.
Men der er en Engel, som af alle udøver den største Indfly
delse paa Menneskeaanden — den mægtigste, det er Haabet.
Det stiger med ned i Fængselkjelderen , det følger Lykke og
Ulykke til Graven, det lever med Livet, dets Blik hindres ikke
af Gravstenen, det skuer mod Stjernerne, det synger Forjettelser
i alle Menneskers Øren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free