Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen VI. 163
til Svaret vi have nok at stræve med selv". Jeg vil vise Eder
Midlerne til at hjælpe — jeg vil lære Eder Miraklet, med fem
smaa Fiske at bespise Tusinder, d. e. at række langt med smaa
Kræfter.
Vi skulle ikke alene have Øine til at græde med over fremmed
Ulykke, men Hænder til at aftørre fremmede Taarer. — Men
hvorledes ? de rinde stride om os, og vore Hænder ere korte og
arbeide for det daglige Brød. Vel, Christbrødre ; men velsigner
dette Brød! Der spises aldrig saa Udet et Brød, at jo Smuler
falde af. Og det er en übetinget Pligt, at dele selv det lille Brød
med den virkelig Trængende.
Og seer her have vi strax en Fremhjælp i at gjøre vel: vi
have formindsket Antallet af dem, der æske vore Barmhjertig
hedsgjerninger, til ikkun de virkelig Trængende d. e. til dem
alene, som ikke kunne skaffe sig det Fornødne til Livets Ophold.
Saadanne ere fader- og moderløse Børn, som Forældrene have
efterladt i Mangel og Elendighed; 2) svage Gamle, som ikke have
kunnet samle noget Forraad til Alderdommen, eller som ved
Arbeide ikke kunne erhverve sig de første Fornødenheder ;
3) fattige Syge, som Intet have fra deres sunde Dage, og som
nu Intet kunne erhverve formedelst deres Sygdom; 4) undertiden
kraftfulde Folk, som formedelst tilstødende Ulykker for en Tid
mangle det Fornødne til Livets Ophold baade for sig og Sine.
Disse 4 Slags Mennesker ere virkelig Trængende, og disse især
er det Menneskepligt og Christenpligt at hjælpe, naar Gud giver
Leilighed og Evne dertil, om end ikke stor. Men heri er det, i
at bedømme sin Evne til Velgjørenhed er det, at Mennesket saa
ofte bedrager sig selv. Det vil som oftest kun give af sin rene
Overflod, hvorimod Velgjørenhedens Bud er, at give af hvad man
har. I en almindelig Nød maa man derfor ikke berige sig; men
tvertom bør man opgive i det sædvanlige Forhold at forøge eller
endog at vedligeholde sin Formue. Brødrekjærligheden, det al
mindelige Bedste kræver da overordentlige Opofrelser. Men
overalt maae vi give og hjælpe med Klogskab. Ellers, og hvor
ikke øjeblikkelig Nød er forhaanden — denne, der har Krav paa
Halvdelen af vor Klædning, Halvdelen af vort Fad — ellers kan
endog undertiden Velgjørenhed stifte Skade. Men saaledes kunne
vi gjøre vore Arme lange — saaledes kunne vi gjøre meget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
