Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Vi behøve blot at erindre med hvilken haardnakket Begjær
lighed Mængden krævede Undergjerninger af Jesus.
Der er heller Intet, som virker saameget paa den menneske
lige Sjel, som det Vidunderlige, og Intet driver den saa mægtigt
frem i en uoplyst og mørk Tidsalder; thi hvor Fornuften slumrer,
vaager Indbildningskraften, hvilket enhver af Eder hos ethvert
Barn kan iagttage. I Menneskehedens Barndom see vi det Samme.
Denne lyttede begjerlig til Viisdom eller Usandhed blot den frem
traadte i levende Farver, og den saae Mirakler fordi den vilde
see dem, og fandt den nøgne Sandhed uskjøn. Sandselig maatte
Religionen være, og det ikke blot i sin Ydre, men i sit Væsen,
enten den vilde Krafts, Rædselens eller Vellystens, indklædt i
Blodoffre, hemmelige Ceremonier og Fabler. Kun Jøderne og et
Par andre af Asiens Nationer kjendte blidere og renere Indstif
telser. Men til Jesu Religions Reenhed, til at grunde den paa
Hjertets ædleste Følelser, paa Aandens sødeste Erkjendelser, paa
Troen, Haabet og Kjærligheden, naaede ingen af Oldtidens Re
ligionsindstiftelser.
Christi Religion, som omfatter den reneste Viden om hvad der
er Guds Vilje og altsaa Pligt, og som er bygget paa de højeste
Sandheder, den menneskelige Fornuft kan naae, fremtræder vel
ogsaa iklædt Ceremonier og Beretninger om Gjerninger, der ligge
udenfor Menneskets Kræfter, udenfor dettes Fatteevne; men Hvo
fatter og føler ikke den skjønne Kjærligheds Sædelære i enhver
af disse Fortællinger om vor hellige Lærers Undergjerninger,
hvoraf Enhver kun er Udøvelsen af en Dyd, som det staaer i
Menneskets Magt at udøve og efterligne. Eller skulde Medliden
hed være sjelden? Og denne Dyd udtaler sig ide fleste af Jesu
Undergjerninger. Han ynkedes over Enken, han ynkedes over
den Værkbrudne og over Lazarus’ Søsters Sorg.
Men kunne ikke vi ogsaa besøge den Syge og Lidende, og
hjælpe efter Kundskab og Evne, og maaskee udrette Undergjer
ninger i den Lidendes Indre ved vor Trøst? Det tør være svagt
med nogle af Disses Tro eller Haab eller Kjærlighed. Nu — da
kan det Mirakel skee, at det forvildede Faar af Hjorden reddes,
mens det alt var halvveis paa at falde i Brønden — at en Føl
else af Salighed opfylder med milde Straaler den kolde For
tvivlelses Hule i Hjertet, og at et blidt Smiil udbreder sig over
Synderens Aasyn istedetfor de onde forfærdende Furer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
