Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Børa, binde ogsaa til Livet og forstærke Frygten for Døden.
Vi ville gjerne leve hos dem; men dog, truer Døden disse Kjære,
hvor gjerne gaaer da ikke Mennesket i Døden — Fader og
Moder for Børaene, Disse for Forældrene, den Elskende for
den Elskte?
Der er altsaa dog Noget, som kuer Døden? Ja, det er Kjær
ligheden, Blodets og Forelskelsens.
Men saa sandselig er vor Natur, at vi føle Modbydelighed for
det blot Übehagelige, Frygt for det Farlige. Men det er Skræk
ken for Døden, som ståaer i Baggrunden for begge disse Følel
ser. Tanken om den mulige Opløsning foresvæver os dunkelt,
saa vi stræbe efter et bestandigt Velbefindende.
Ak! Som om dette skulde kunne beskytte os? Nei, slige
Følelser maa Pligten tøile. Vi kunne nok angerløse synes bedre
om den varme Stue end om Snedrevet; men høre vi et Nøds
raab, da maae vi ud. Og for det dybe Vand kunne vi uden
Skam have Frygt; men kunne vi redde et Menneske ved at
springe deri og voge vort Liv, da skulle vi dog gjøre det.
Dog er Døden saa forfærdelig for den Støvbaarne, at Intet
betager den hele sin Rædsel. Det er kun Trøst, men dog til
strækkelig for værdigen og roligen at kunne døe, som vi kunne
angive og erhverve os.
Men selv den mildeste Død, hvorved vi ere os bevidste, ligner
ikke i Rolighed et andet af Livets Øieblikke. Dødsstundens Vig
tighed skal lade Hjertet klappe stærkt netop da, naar dets Livs
aander ville flye, om det end ikke arbeider under en ond Sam
vittigheds Byrde.
Men skulde der da Intet være, foruden hine nære Forhold
som skulde formaae at betage Døden det Meste af dens Ræd
sel? Stefanus jublede og havde henrykkende Syner, medens
Steendyngen højnede sig om ham. 0 ja visseligen, dette Mæg
tige gives, som næsten ganske kuer Dødsangesten og gjør den
Svage til Helt. Det er Begeistringen for en god Sag; men den
virker kun saaledes i Øjeblikket. Her spørge vi derimod om
varige Trøstensmidler mod Dødsfrygten, virksomme til ethvert
Øjeblik. Og da maa vi spørge vore Hjerter. Ligesaavist som at
de fortælle hvorlunde de ikke kunne undlade at slaae stærkere
af Angest i Døden, ligesaavist skulle de og berette, hvorlunde,
næst Hengivenhed i Guds Vilje og Haabet til den milde Dommer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
