Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
lige Landmand tilligemed sin agtbare Mage har fuldbragt i sit
Huusvæsen, op naar de døe? De vide jo, at deres velopdragne
Børn komme da til Brødet, det de arve tilligemed den fædrene
Arbeidsomhed og øvrige Dyder og det agtede Navn. De vide jo,
at deres Ejendom, der af dem er sat i den bedste Stand, skal
saameget lettere ernære den kommende Besidder, som træder i
Faderens Fodspor. Skeer det ikke paa denne Maade, at den
hele Efterslægt vinder sit forbedrede Ophold ved Fædrenes
og Mødrenes Flid og Retskaffenhed ? Og ere ikke velopdragne
Mennesker Værktøi i Guds Haand, hvorved hans Hensigter be
fordres?
Det Gode, man har udrettet, er ligesom det bolende Korn, den
i Våndet kastede Steen, hvoretter Bølgeringene stedse udbrede
sig. Men ingen god Gjerning har herligere Følger end den gode
Opdragelse, Forældre giver sine Børn. Og saa tilsidst da det
gode Exempel, det hæderlige Navn og Kravet paa Taknemlighed
for den gode Forsorg ogsaa efter deres Død, som de efterlade
dem.
Men ikke blot disse lykkelige Mennesker, der ligesom see sin
Virksomhed og Personlighed fortsatte i Børnene, men hver Den,
der efter Evne stiftede Godt, kan sige naar Døden kommer med
sin Rædsel jeg lever dog, om jeg end døer!"
3) Er ogsaa det til Hjælp og Husvalelse i Dødens bittre Stund,
at Bevidstheden om at have stiftet Godt lader os haåbe saa
meget større Lyksalighed efter dette Liv.
Vort Liv i Himlen er jo ikke vor egentlige Tilværelses Begyn
delse, men Fortsættelsen deraf. Vor Sjel beholder sine Følelser
og Tilbøjeligheder. Det som her befordrer vor sande Lyksalighed,
maa hisset ogsaa befordre den. Men nu udgjør jo Bevidstheden
om at have udrettet noget Godt en stor Deel af vor sande Lyk
salighed idet den forskaffer os Tilfredsheden med os selv, der
er os umistelig under Sorg som selv under de sandseligere Glæ
der, og som baade letter os vor daglige Kaldsgjerning, forsøder
alle dens Besværligheder og indaander os Mod og Glæde selv
i bekymrede Dage ? Og denne Bevidsthed bliver jo den stærke
ste Trøst mod Dødens Rædsel, naar vi, skuende tilbage paa
Livsbanen, øine bag os en Række af gode Gjerninger, der selv
under vort Legems aftagende Kræfter forskaffer salige Glæder.
Men tilstaae vi Bevidstheden her om Veldaad saameget, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
