Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
fordærvelige Virkninger og nødvendige slemme Følger; thi Den,
som blot bedrøves over sin Synds slemme Følger, men ikke over
Synden selv, har ikke den sande og alene nyttige Anger.
Men naar skal Mennesket, som vi see udgaae smilende af
Barnealderen, men saa inden faa Aar at skue længselfuldt, med
formørket Øje didhen tilbage — naar skal Mennesket saaledes
betræde denne Angerens smertelige Overgang til det Bedre?
Skal han opsætte det til de graa sløve Alderens Dage ? Kan han
da opgjøre Regning medeet med et henfaret, misbrugt Liv?
Neppe! Og Ve Den, som udkaster en saa fordærvelig Plan!
Hjertet vil nok melde sig selv til Frigjørelse, naar Byrder ned
knuge det, og Sorgen beskygger jo iilsom Syndens Spor. Selv
den Letsindige skal føle, at Opsættelse af sin Forbedring er
uforsvarlig, at sildig Omvendelse er mislig.
Hvor er nemlig ikke Fremtiden uvis? hvor vanskelige at ud
rydde ere ikke gamle syndfulde Vaner? hvor meget maa ikke
en sildig Forbedring mangle i Fuldkommenhed, saasom der da
levnes ikkun liden Tid og Kraft til at indhente det Forsømte,
erstatte hvad man bør og kan erstatte, arbeide mod de onde
Lyster og til at befæstes i det Gode? Ydmyg dig — siger
Sirach — førend du bliver svag, og viis Omvendelse i den Tid,
da du endnu kan synde!" Og Jesus sagde jo til Den, som vilde
leve tryg i Overflod og Vellevnet. Du Daare ! i denne Nat kræ
ves din Sjel af dig."
Men omendskjøndt et Menneske har omvendt og forbedret
sig, saa er dog en bestandig fortsat Forbedring nødvendig. Der gi
ves nemlig ingen Stilstand i vort Væsen: det gaaer enten frem
ad eller tilbage.
Den Kraft til en saadan stadig og uafbrudt Fremgang i Dyd
har sin fasteste Støtte i den Tro og Kjærlighed til den hellige
og barmhjertige Fader, som opfylder Sjelen, saasnart denne er
bleven Herre over sin Anger, og som netop i Angerens smerte
lige Følelser erkjender et Middel til Forbedringen. Først da
faaer den Angergivne sin Kraft. Han føler den meddeelt fra
Himlen i samme Stund, som den synes at udspænde sig i hans
Bryst; han vender ikke det graadblændte Øje mod den mørke
Jord, men han tør lade Himlens Blaa speile sig deri; han seer
intet Helvede under sine Fødder, ingen Djævle, der gribe efter
ham, mens han knæler i Jesu Navn, ingen Lynets Tugteriis over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
