Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
jeg har givet Eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde mod Eder,
skulle og I gjøre!" — den Tro vil lære af hiin Erfaring, at Dy
den skal øves for sin egen Skyld: at Haab om Belønning aldrig
skal være Drivfjedren til en god Handling og at man ikke skal
trættes i det Gode. Og ligesom sunde og stærke Velvilligheds
følelser, om Utaknemmelighed ofte støder dem, alligevel ville fort
sætte i sin velgjørende Livlighed, i samme Udholdenhed som
Landmandens Haab, der dog udkaster Sæden, omendskjøndt han
veed at Alt ei vil gjenspire, men maaske Alt inden Høsten for
kommes: saa lærer den sunde Dømmekraft kun heraf saaledes
at bedømme Verden bedre, at han iagttager et forsigtigere Valg
for sine Velgjerninger, forat de samme gode Hensigter mere kunne
fuldkommes.
Et Menneske med sand Tro, oprigtig Kjærlighed, Liv og Styrke
i Velviljefølelserne og sund Dømmekraft vil saaledes ikke kunne
lide nogen virkelig moralsk Skade, noget Tab af sit Bedre, af
sin Dydvilje om han gjør den smerteligste af alle Erfaringer: den
at lide Utaknemlighed. Han skal erindre, at hans Livsopgave er
at ligne Christus og at Christus ikke aflod at øve sine Velgjer
ninger; ja at han gjorde endvidere, nemlig som han befalede:
gjører dem godt, som Eder hade og forfølge!" Hans egne Er
faringer om Utaknemligheden i Verden skulle kun være ham som
Skyggetræk, der forhøiende fremhæve de skjønne Træk af Tak
nemligheden, som visselig heller ikke ville undlade at møde ham —
kort! Han skal læse sit Livs Erfaringer som den Forstandige
Dagens Evangelium, der langtfra skal eller for ham kan indpræge
Ulyst til Veldaad og Foragt for Menneskeslægten i det Hele, men
netop Haab om det uudslukkelige Bedre i denne og Veldaad
iver ved den rørende Modsætning af den Taknemlige Ene, der
vendte tilbage og priste Gud med høi Røst og takkede.
Den anden Modsætning i vort Evangelium — de ni Utaknemme
lige — indpræger derfor ligemeget det Afskyelige i Utaknemlig
hedens Last, i denne moralske Spedalskhed hvormed de bortgik
befængte. Det være vort Haab, at Forholdet er langtfra altid
saa som een Taknemlig mod ti Utaknemlige; og at denne Last,
som selv de Umælende, selv den rivende Løve spotter ved rø
rende Beviser paa Taknemlighed, neppe nogensinde er virkelig
af den djævelske Rod ikke at ville i Hjertet erkjende Velgjer
ningen. Det er Utaknemlighedens Straf, at den er unaturligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
