Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. De sammenvoxne Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I. DE SAMMENVOXNE TRÆER.
Jeg var kaldet hjem til min ømme, elskede, skjønne Moders
Begravelse. Hvem kunde holde ud inde? Sønderknust slentrede
jeg nedad den gamle Allee, og jeg saae mine Sødskende ligeledes
gribe til Udflugter ad andre Kanter fra det Sorgens Huus.
I flere Aar i min Ungdom havde jeg, strax jeg kom hjem, været
vant til at ile Alleen ned, forat see til to, ligesom tvende forelskte
Slanger, sammenslyngede Rognetræer. Da de i Aaret 1823 stode
i al ungdommelig Fagerhed, havde jeg udskaaret i hvert af dem
Begyndelsesbogstaverne til mit og en underdeilig Piges Fornavne,
og det saaledes at Trækkene vendte sig mod hinanden og kunde
mødes. Dersom dette skedte og Træerne trivedes, tillod jeg mig
en fjern Ahnelse om Muligheden af, at ogsaa vore Skjebner kunde
forenes, saa lange og, paa Grund af visse Omstændigheder, høist
mislige Udsigterne end vare. Med mystisk Kraft blev jeg da
hvergang jeg var hjemme trukket afsted, saasnart jeg var kommen,
og ellers gik jeg aldrig der forbi, uden at betragte Trækkene og
Træerne paa det nøjeste.
I det første Aar beholdt Trækkene sin givne Form; de
nærmedes som to Læber, der ville kysses, og Træerne trivedes for
træffeligt under Omfavnelsen. Det var ogsaa mit lykkeligste Aar.
Ingen Sky paa min Drømmehimmel, uden jeg selv havde blæst
den frem, og de Skyer vare blot glimrende Sæbebobler. Men
næste Aar — Himmel, hvor afskyeligt havde ikke Trækkene
trukket sig ud i Længden og paatvers, som mod hinanden
vrængede Munde! Forskjellige gule Moseflekker røbede ogsaa, at
Træerne skrantede. Min Tilbedte var rigtignok ogsaa bleven
forlovet; men da dette ikke gjorde noget Skaar hverken i
Kjærligheden, saa luftig som min var, eller i Forventningerne, udtolkede
jeg ikke Træernes Vantrivsel anderledes, end at den Forlovelse
var en Overgang ligesom Træernes Overgang vist vilde være.
Min Kjærlighed længtes ikke efter nogen sandselig Belønning,
uagtet jeg med Misundelse saae min Moder kysse den unge Pige
— allerede da af Aar som af Stand en Dame — og mine
Forventninger trængte sig med virkelig rosværdig Beskedenhed ganske
tilbage til næste Aar, da jeg skulde blive Student; thi da, følte
jeg, vilde de blive uhyre og Magten til at iværksætte dem
ligesaa uhyre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:15 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-7/0272.html
