Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den græske profil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Hassel-Nødder.
Hrr. Rasmussen — sagde jeg, idet jeg skjød baade Glas og
Pibe fra mig — lad det være for ikvel; men gjør mig den Tje
neste at følge mig ind i næste Værelse." Det skede.
Hun er i Byen — vedblev jeg — Jeg veed det positiv; Hun,
som jeg har fortalt Dem om at jeg har skaaret hendes Navnetræk
i Træet. Hun boer hos sin Tante . . 0 Gud! Gud! kunde jeg
blot faae see et Glimt af hende, blot Profilen, ikke selve Ansigtet
engang, vilde jeg være lykkelig. Og jeg veed et Middel dertil,
naar De blot vilde hjælpe mig, og jeg torde komme frem med
det. De skulde ogsaa selv faae see hende. Aldeles græsk, det
forsikkrer jeg dem." Leende tilsagde han mig sin Bistand, uagtet
jeg forlangte intet mindre end at han, Toaars-Studenten, skulde
staae Buk for mig, Skolegutten (skjøndt rigtignok Mesterlektianer)
saa jeg kunde kige indad Vinduet hos Tanten.
Klokken var kun 7, og før Kl. 10 blev det ikke saa mørkt, at
Forehavendet kunde voves, især da der var en Skildtvagt næsten
ligeoverfor. Men jeg stillede hurtigt mit nye Konfirmationsuhr
Vz Time frem og foreslog en Spadseretour imidlertid. Den Ulyk
kelige indlod sig derpaa, og under idelig Snak fra min Side om
den mageløse Skjønhed han skulde see, trak jeg ham med mig
først til Tøjen, Tøjen rundt, ud til Egebergsvingen, gjennem Byen
en Fjerdingvei paa den vestre Kant, rundt Fæstningen samt de
fleste af Byens reelle Gader. Aldrig vilde det blive mørkt nok
— ikke engang saa mørkt, at jeg turde vove mig igjennem den
Gade, hvor Tanten boede. Jeg fortvivlede ; min Kammerat havde
alt mange Gange yttret Lyst efter de forladte sex Ølflasker.
Ak, hvor skulle de smage, naar vi komme hjem!" var min daar
lige Trøst, der kun bragte det grinende Svar: ja naar Fanden
bliver det? Men nu ikke et Skridt længer!"
Jeg fik ham tryglet ned til Hjørnet, hvorfra man kunde see
Tantens Huus. Bravo! Gardinerne ere alt nede, og Lys tændt.
Endnu et Kvarteer, saa er det mørkt nok til at jeg kan klyve
op."
Ogsaa dette Kvarteer lod han gaae, og det gik i den fuldkom
neste Taushed, thi jeg hørte mit Hjerte slaae som om det vilde
sprænge sig ud ; snart syntes det at sidde fast i Halsen som den
bekjendte globulus hystericus.
Nu Kujon! Kvarteret er gaaet," brummede min Kammerat.
Aarerne i min Pande pulserede voldsomt under den ideligt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
