Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 269
m. KJÆRLIGHED PAA DISTANCE.
Omni* bonus homo tiro est.
Snil Gut — stor Trompeter.
Naar man elsker som jeg gjorde, nemlig uden bestemte Hen
sigter, uden Tanke om den Elskedes Besiddelse, der, som altfor
stærk og berusende, med vellystig Gysen trænges langt hen i
Baggrunden og kun tillades at fremtræde under Navn af Tanker
paa Embedsexamen, — og især naar den Først-Elskede allerede
er forlovet: saa kan man, inden man seer sig vel fore, komme
til at elske To.
Forklare og forsvare dette vil jeg ikke ; men Jeg (og jeg tænker
Flere) veed, at det gaacr an. Begge forene sig i Fantasien
ganske let og i uløselig Forbindelse som den magdeburgske Kugles
Halvdele.
Paa et Julebal foregik denne Operation i mit Indre. Selv var
jeg delt; men disse To, min første Inklination og den nye Op
trædende, den sødeste Blondine mod den mest glimrende Bru
nette — o disse to Elskelige forbleve kun Eet, saa det var lige
formasteligt at elske En af dem, men naturligt at elske Begge.
Jeg var Student, og anvendte første Semester flittigen til at
gruble over Spørgsmaalet, om jeg ikke kunde forlove mig med
Nr. 2 og dog vedblive at elske Nr. 1. Et Frierbrev blev skrevet
hver Dag, sønderrevet og kastet ud af Vinduet i Haugen, saa
min gamle Værtinde troede at Æbletræerne kastede Blomster
for tidlig det Aar.
Ak, ja Æbletræerne blomstrede alt. Vinter og Vaar vare hen
grublede. Tanken om Tidens Flugt bragte mig endelig til at
skrive et Brev til min Elskede og hendes Plejemoder. Og det
kom virkelig afsted. Tjeneren i Huset var bestukken. Svaret
var ikke ugunstigt. Man ønskede mit Besøg i Huset til nærmere
Bekjendtskab. Jeg skjalv og blegnede da jeg læste det, og fik
endelig affærdiget en Takskrivelse, hvori jeg anmeldte mit snare
Besøg.
Hver Søndag skulde nu dette gaae for sig. Jeg pyntede mig
og gik modig nedad Trapperne og henad de første Gader; men
ak! — lad mig tilstaae min Skam: ligesom naar man skal til
Tanddoktoren, sank Modet ved hvert et Skridt, som nærmede
mig til Huset.
Nok, jeg kom der aldrig. Hjem kom jeg ligesaa strøgen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
