Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Hassel-Nødder.
som den største Lykke. Og det er ikke den eneste Gang jeg
har tænkt saa.
Den Beslutning, jeg fulgte, var imidlertid at skrive Vers, som
min Fortrolige, der til min Forbauselse lod som om Intet var
passeret, ikke noksom kunde rose. Hvad der var passeret var
jo ogsaa til Pas?
Jeg maa have elsket den søde Grethe M. i ædleste Forstand.
Synet af et Gjenfærd har jeg altid følt vilde udøve en forfær
delig Indflydelse paa mig, ja selv Mennesker, jeg havde næret
den største Agtelse for, var det rystende for mig at tænke mig
synbare efter Døden. For hiin Piges Geist — hun døde nemlig
kort efter — har jeg derimod aldrig været bange. Det har endog
i en lang Aarrække forekommet mig, som om hun virkelig tog
Dccl i mit Vel og Ve, og som om hun oftere omsvævede mig,
uden at jeg kunde see hende, uagtet jeg ofte i ensomme Nætter
bad hende at vise sig om det var muligt. Hvorledes skulde
denne meenløse Skabning, sit hele Liv et fattigt forældreløst
Barn, der maatte lære Ydmyghed af Barmhjertigheden — hvor
ledes skulde hun kunne medføre noget Forfærdeligt? Jeg maatte
see hende i Hvidt med Lyseblaat, saaledes som jeg førstegang
saae hende og altid tænkte mig hende klædt og saae baade den
Falske og eengang den muligens Ægte i Kikkerten.
IV. ET HELVEDES JEVNDØGN.
Skulde man troe det muligt, at gjøre en endnu ynkeligere Figur
som Elsker, end den jeg allerede har gjort? Jeg skriver ikke for
at advare mod Forlibelse i og for sig selv, (hvilket vilde være at
sætte en Pind til at standse et Fossefald) men forat advare mod
de Daarskaber, hvortil den kan forlede netop de Gemytter, som,
paa Grund af deres Følelsers Styrke, deres Oprigtighed og Af
sondren af det Sandselige og Egennyttige, mindst fortjene at blive
til Nar for den; men som dog just allermeest ere udsatte for
denne Skjebne, og det ikke altid i den første Ungdom.
Idetmindste var jeg et Par Aar eller mere over de Tyve, da
jeg en vakker Vinter-Søndagmorgen midt paa en milelang Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
