Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275Hassel-Nødder.
Aa," bemærkede Pastoren, Embedskorrespondencen er ikke
af en saa presserende Natur. Den kommer altid tidsnok."
Jeg fortvivlede. Værten var ikke til at bevæge. Lige forgjæ
ves ymtede jeg om, at sidste Aviser upaatvivlelig maatte indeholde
yderst interessante Theaterkritiker. Jeg leed Kvaler paa min Stol
som et Insekt paa Naalen. Men skjøndt det var Snak med at
Aviser kunde være komne, saa maatte dog Brevet ligge paa Post
aabneriet; men at det vilde blive hentet i Dagens Løb var der
ingen Udsigter til, efter hvad jeg havde hørt, og længer end høist
til næste Dags Morgen kunde jeg ikke give mig til at blive i det
mig temmelig fremmede Huus.
Der maatte overordentlige og hurtigen iværksatte Kunster til
forat faae Brevet fat. Men hvilke? Det var derpaa jeg speku
lerede under den meest paafaldende Adspredthed og Forstemthed.
Man spillede paa Fortepiano, man gav Duetter og Terzetter for
min Skyld — Intet hjalp paa den übehagelige Gjæst, Intet kunde
bringe mig fra at tale om Posten eller fra at see udaf Vinduerne
om Postbudet dog ikke skulde komme. Det begyndte at skumre,
blege Stjerner tittede alt frem hist og her. Jeg tænkte: snart
ville de straale som da du tog ud imorges og en Dag altsaa være
forbi. Der var ikke en Sekund at miste. Hr. Pastor," siger jeg
fortvivlet, et OrdiEenrum! Rentud — jeg maa have Bud paa
Posthuset. De seneste politiske Efterretninger, som knytte sig
til dem jeg fortalte, interessere mig saameget, at jeg vil være
Dem meget forbunden, om jeg med Deres Tilladelse for gode Ord
og Betaling kan faae en af Deres Karle hurtigst afsendt til Post
huset efter Aviserne og hvad Post, der ellers maatte være kommen
her til Huset."
Jeg var nok bekjendt for at være en lidenskabelig Politiker;
men dette var vel drøit. Havde jeg endda sagt, at jeg ventede
en Theaterkritik, hvori der skulde være Sidehug til mig — det
havde dog ladet sig høre. Men det Utroligste kom frem, slet
belagt med nogle Vink om et Væddemaal om Capo dlstria, der
rigtignok forlængst som Død var udgaaet af Avisspalterne. Imid
lertid haabede jeg det skulde blive imellem os ; men den Skjelm
af en Præst raabte høit ind i Sideværelset, hvor baade min Donna
og Husets Damer vare : Mo’r! lad Ole komme ind. Herr. W.
maa endelig have en Expresse til Posthuset." Jeg tilgiver dig
det, Præst, tænkte jeg, fordi du igjen er saa snil at glemme, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
