Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder, 277
Punsch ind. Kom, sagde han leende, lad fem være lige!" Jeg
dråk Skaalen med et Ansigt, hvori der fandtes alle Punschens
Ingredienzer undtagen Sukker. Ingen Spiritus kunde være dunkel
rødere end mine Kinder, ingen Citron surere end mit Smiil,
intet kogt Vand flauere end mine Træk.
Man vilde endelig jeg skulde blevet der Natten over og ikke
tåge over den lange Mo. Det var mig umuligt. Det var Synd
at forhindre dem fra at slippe Latteren løs endnu iaften, tænkte
jeg, og tog afsted efter det triste Aftensmaaltid.
Jeg kom først hjem, da Staldkarlen alt stod i Stalddøren med
sin Løgt.
Hvormange er Klokken, Ole?"
Aa, sagde Han, henved Fire, efter Stjernerne at dømme, for
saa stod døm just igaar, da han tog ud."
V. EN STOR DAARSKAB.
Til det Paradisiske ved min Hjembygd hørte ogsaa, at jeg var
Almuens Yndling. Endnu blomstrer denne Kjærlighed som Vin
tergrønfet i den øde Have. Og jeg elskede de gode Folk igjen,
og jeg gjør det endnu, endskjøndt denne lidenskabsløse Kjærlig
hed har bragt mig flere Ulykker og ladet mig begaae farligere
Daarskaber end hiin sværmerske, hvis Magt til at dreje Hovedet
om paa Folk man har seet Prøver paa.
Holloi! Hei!" raabte en ægte Jydestemme efter en Officeer
og mig paa en Ridetur en smuk Sommeraften just som vi havde
passeret den majestætiske Allee til hiin velsignede Nabogaard.
Holloi! have Mherrer slig Hast?" lød Røsten atter fra Jordet
ved Siden af Vejen med den hule Hæshed, som røber, at man
har ført et raskt Liv i Ungdommen.
Det var den daværende Ejer af Gaarden, som raabte os an,
ilende til Gjærdet fra sine Slaattefolk for at invitere os ned til
en Eftasvel. Og en Eftasvel under de store Træer hos denne
yderst gjæstfri og vittige Mand og i de gode Gamles Nærhed, var
Noget jeg satte høi Priis paa. Han havde ligesiden min Kon
firmation været min kjæreste Omgang, ja jeg satte ham høit mel
lem mine Venner, og at han nærede oprigtig Hengivenhed for
mig, derom var og er jeg overbeviist. Han var den første voxne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
