Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 287
da tilbage, og derimellem var Amalies, som jeg hang over et
overordentlig prægtigt Maanedsrosentræ. Om Morgenen, da jeg
tog den af, var der virkelig udsprungen endeel Rosenknopper
under den, skjøndt ikke fulde ni, som jeg sagde i nogle Vers, jeg
skrev over Tilfældet, og som da medfulgte Rosentræet og Hatten.
Dette var min første indirekte Kjærlighedserklæring af nogen
Tydelighed, skjøndt det allerede længe var klart, at jeg sad i
over begge Ørene. Alle Ungdommens Symptomer med Søvnløs
hed, Udygtighed til at gjøre noget, Menneskeskyhed, Aandsfra
værelse o. s. v. vare forlængst indtraadte. De bleve mig utaale
lige, og den 12te August fulgte den formelige og direkte Erklæ
ring. Den 13de tilbragte vi paa Ekeberg sammen med Mauritz
Hansen, en anden god Ven og et Par Flasker Champagner; og
nu ere vi da allerede her, kjære Moder.
Snip! Snåp! Snude! nu er mit Eventyr ude og nu Godnat!"
Saaledes fortalte jeg min Moder min sidste Kjærlighedshistorie
— det Æg, hvoraf der endelig blev en Høne (men desværre en
Goldhøne). Min Kjærestes ægte Guld havde udholdt Prøveilden
hos Damerne ovenpaa. Det hedte i mit ene Øre: „Allerkjæreste,
isandhed allerkjæreste!" I det andet: Gratulerer, gratulerer af
Hjertet. Deres Kjæreste har megen Aand." Aa ja, Hun er ikke
for Katten," sagde jeg, syslende ivrigere med den samme Skinke,
jeg havde gjort Bekjendtskab med, end galant kunde være. Men
hvor Pokker bliver hun af ?" lagde jeg til med et langt Blik hen
paa Stueuhret, uden at tænke paa hvor sent den Stakkel var
kommen tilro, men kun paa hvor rask og frisk hun var, saa den
Strabads havde lidet at betyde.
Der kom hun rødere i Kinderne end sædvanlig; men for mig
en Aurora og yndigere end nogen af de ni Roser under Hatten.
Fa’r fulgte hende ind. Han kjendte allerede min Kjærlighed,
og det vil glæde ham naar han seer, jeg her 7 Aar efter skriver,
at den varer endnu. Han kjendte den, fordi han i Byen havde
truffet mig i Fortvivlelse over en Hindring, jeg havde opdaget
med en Sorg, som maa ligne Minørernes, naar de efter Maaneders
Arbeide støde paa Fjeld i Løbegravene.
Jeg nød nogle paradisiske Dage, hvori jeg kunde gaae forbi de
sammenvoxede Træer" uden at skotte til dem. Hver Time den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
