Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 331
De Smaasager, jeg havde erhvervet mig i Udlandet, gjemte jeg
paa saalænge de vilde holde. Længst Varighed syntes en Flinte
steen at skulle have, som jeg, med vedhængende Kalk, havde
pillet ud af det berygtede Chateau-Montgaillards Ruiner; men
det blev ikke Tilfælde. Min Oppasser havde brugt den op i
Kjøkkenet og naturligviis først slaaet Kalken af, hvis mærkværdig
faste Sammensætning det var min Hensigt at lade undersøge.
Den skrøbeligste Ting af alle Smaasagerne havde derimod holdt
sig længst, nemlig den lille Tobakssnadde, jeg havde kjøbt af de
to marokkanske Jøder.
„Johannes! stop den," sagde jeg en Ettermiddag jeg laa ørkes
løs i min Sofa over i Eremitagen i Grønlien. Og brug saa Stum
pen af den Flint, Du veed, Knegt."
Det var otte Aar efter mit Samtræf med de to Jøder, og siden
havde jeg ikke ydet dem en Tanke. Da begyndte Røgskyerne,
som omgave mig, først at vise Toppen paa to Turbaner og lidt
efter lidt stode begge de Ærværdige for mig i de sortegraa Kaf
taner, det hvide rullende Skjæg — kort ganske som paa Qvai
de Vlnstitut; lidt dunklere, jeg vil tilstaae det, men dog tydeligere
end en almindelig Ihukommelses- eller Skabelses-Fantasi og over
alt tydelige nok til ganske at bemægtige sig Tanke og Erindring
— jeg tænker omtrent ligesaa tydelige som de Aabenbarelser af
Engle og Helgener, hvorpaa der sværges, som afmales og skal
troes under Tvang af MiJlionerne.
Jeg erindrede iblandt Andet hvert Ord, jeg havde talt med
dem om deres Stilling i Marokko, og at de havde sagt, at den
var taalelig imod i flere christne Lande.
Tanken om Jødernes Stilling hos os var den næste. Jeg fandt
den skjændig.
Paa en smukkere Maade kunde Nordmændene ikke takke Gud
for Friheden, end ved at vise hans kaarne Folk Kjærlighed og
Omhu — et Folk, der maatte lønne dem saa rigt, naar det endnu
besad slige palmyrenske Søiler imellem sine Ruiner.
«Johannes!" raabte jeg. Røgen ud! Papiir og Blæk!"
Saaledes blev Forslaget om Jødernes Emancipation til. Æren
ikke min, men de to marokkanske Jøders!
Jegvilde have begrundetForslagetpaadenAabenbarelse, jeghavde
havt, dersom jeg ikke havde frygtet for at giveEn af Storthingsmæn
dene den Vittighed til Vaaben, at jeg havde grundet det paa Røg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
