Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 335
XXVI. DEN FORLORNE SØNS DINÉER.
En ung Landsmand, som for nogle Aar siden havde slaaet sig
ned i Paris for der at fortære de halvsnees tusind Francs, han
havde i Renter, havde allerede efter en Uges Forløb overtalt
mig til at flytte i Nærheden af hans Bolig, forat vi kunde more
os sammen om Dagen. Det var en stor Daarlighed af mig, da
Hotel du Havre ved sine snaksomme to Damer var mig en Pen
sionsindretning med Hensyn til Sproget, og da min gjæve Grena
deer var mig en sand Livdrabant. Han trykkede ogsaa min Haand
heftigt med et Dieu vous garde!" Selv Gargonen var saa ganske
efter Huset, at han, med Vemodsglands i sine nøddebrune Au
vergneøine, sagde, at de 3 eller 4 Francs, jeg med en Undskyld
ning trykkede ham i Haanden, vare baade nok og formeget —
en Bagatel, som jeg fortæller fordi den, sammenstillet med Be
retningen om den durchdrevne Skjelm i Rouen, indeholder en
af de største Viisdomsskatte, en Reise kan afkaste, nemlig den,
at Menneskene hverken ere bedre eller slettere end de altid
have været, og at man med Glæden i de gode, man træffer paa,
bør balancere Ærgrelsen over Spidsbuberne.
Min Landsmand og jeg førte vor Levemaade sammen i de
mindre Restaurationer saaledes at den var knap nok for En med
B—lo,ooo8—10,000 Franks Renter, men for dyr for mig. Regningerne bleve
nemlig altid halverede paa Skillingen. Endelig maatte jeg en Dag
ved Frokosten i vor sædvanlige Cafe lade ham vide, at jeg ikke
aarkede at følge med længere. Her seer Du hvad jeg har,"
sagde jeg. Jeg kan ikke engang slippe til Havre, for at tigge
mig ombord paa et norsk Skib. Og endnu har jeg hverken seet
Gobelins eller Luxembourg, og Julidagene forestaae. Laan mig
derfor paa min Faders Navn et Par 100 Francs."
Umuligt!"
Og Du som har saamange Femfranksruller i din Kuffert!"
(Der vare de stablede op i Strømper).
Jamen jeg lever i Paris, seer Du."
Kjære, følg mig til et Spillehuus. Jeg vil vove et Par Francs."
Er Du gal?" sagde Landsmanden.
Jeg maa fortvivle . . her alene i denne By uden en Sous
snart," sagde jeg med uskrømtet Nedslagenhed.
Ej! er der ikke andre Normænd end jeg i Paris, eller om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
