Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 347
Fortvivlelsens ; thi Dampbaadsbilletten var betalt og allerede var
det mørkt. Talen gjorde ogsaa den Virkning, at Lieutenanten,
medens Kapitainen gik nedad Fronten, vinkede mig tilside og
førte mig selv ud i Haven og hen til en Sidebygning, hvor han
med en venlig Hilsen stødte mig indad en Dør, overladende mig
nu at sørge for mig selv. Gjennem et Kjøkken kom jeg op i
Gaden Richelieu, hvor Opløbet syntes endnu at vare ved, og
heldigviis blev jeg af en ung Person i Blouse puffet foran ham
ind i en Omnibus, som netop gik til skraas over for mit Logis.
XXXIV. LE POÉTE NATIONAL.
Jeg begik den Uforsigtighed at takke denne Person for hans
Artighed med Puffet, hvilket jeg tilskrev at jeg nu befandt mig
i Frihed. Han erklærede sig ogsaa for at være en Befrier, hvi
skede mig i Øret, at han var af de Julidekorerede, samt at han
forøvrigt var poéte national. Besynderligt, han skulde ogsaa til
det samme Hjørne af Gaden St Victor som jeg, og han vilde
heller ikke der slippe mig, men endelig synge for mig nogle af
sine chansons nationales. Dette maatte da skee i Caféen paa
Hjørnet, og saa havde han mig da hvor han vilde.
Omtrent Kl. 1 om Natten havde han først sunget ud om coq
gaulois, la liberté, la republique, la gloire de la France etc. etc.
For hver Gang en Vise var sungen, overrakte han mig et
Æresexemplar; men hvert maatte jeg ogsaa betale med et Glas
Punsch.
Omsider maatte jeg bryde overtvert, skjøndt han endnu havde
brillante" Sager tilbage, som han sagde.
XXXV. JEG VISER MIG SOM EN ÆGTE TOURIST.
Faa Timer efterat jeg havde sluppet le poéte national, gik jeg
ombord i Dampskibet med Sorg over alt det, jeg havde maattet
lade useet, og med Ærgrelse over det lidet Fransk jeg havde
lært, af den gode Grund, at jeg hele Tiden havde talt Norsk med
min daglige Kammerat, fra hvem jeg endog først skiltes i Havre.
Jeg raader derfor Normænd i Paris som ville lære det franske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
