Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel-Nødder. 377
Med saadanne Tanker stod jeg taus ved den illuminerede Ære
port, da min Helt sidste Gang rullede ind i sin norske Hoved
stad og kan jeg vel saaledes kaldes en Malkontent baade med
mig Selv og med Anstalterne eller rettere sagt med hele Verden.
Fanden maatte staae her længer!" brummede den anden Mal
kontent. Det siger jeg med," svarede jeg, og saa bar det af
sted med Os. Vi frøs og vare vaade af Sludveiret, og uden
videre Aftale toge vi til Hotel du Nord, hvor Officeren søgte
Ovnen indtil jeg havde brudt Tausheden med Rekvisitionen af
to Glas Toddy.
Jeg havde kastet mig i Sofahjørnet med Haanden over Øinene.
Hr. Wergeland — sagde Værten med en let Berørelse — Tod
dyen er færdig." Jeg svarede ikke.
Hr. W. er vist syg," hviskede en af Stuepigerne. Der staaer
Kamferdraaber i Skabet."
Officeren blev utaalmodig. Han udbragte paa en lykkelig
Aften for os begge!" Jeg svarede ikke. Han vilde flytte sig ved
Siden af mig i Sofaen ; men temmelig studs bad jeg ham beholde
sin Plads. Jeg var nemlig i den Tro, at min gode Genius sad
ved min Side og hviskede mig ind de digterske Inspirationer,
der havde betaget mig.
Thi saa var det. Digtet Kongens Ankomst" var allerede
blevet til.
Jeg reciterede det paastedet i den første raa Tankeform, og
nu sagde jeg til Krigsmanden, at Pladsen i Sofaen var ledig og
besvarede hans Skaal paa en lykkelig Aften for os Begge" med
et dygtigt Drag.
Den blev det for mig; thi dette Digt, der brændte af Enthusi
asme uden at ryge af Smiger, lod Carl Johans Øine søge mig,
medens jeg syntes at maatte undgaae det. Han saae jeg havde
det gamle Hjerte for ham, og fra det Øjeblik, han havde ladet
sig Digtet forelæse, skjænkede han mig sin Huldrighed for be
standig. Jeg blev endog underrettet om, at jeg skulde faae mit
Kapellani . . .
. . . Kapellani og Bryllup! Jeg svimler! En Flaske Champagne
gjør mig ikke saa beruset.
Hvad feiler dig?" spurgte man mig.
Feiler mig? Jeg faaer mit Kapellani . .O nu skal jeg og Vesle
brunen leve godt!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
