Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Brev
synlig Aarsag til den sidste Bagvaskelse. Han vil kunne fortælle
Dem det. Dette, siger jeg, giver en sandsynlig Grund til dette
Ovenanførte; men det er jo ogsaa muligt at det er en smaaligt
tænkende Sjels Hevn, eller — om til Hevn ingen Grund skulde
være — et Udbrud af en Yndlingstilbøjelighed? — Gud veed,
om De ikke snart faaer høre, at jeg bespotter Dem, ringeagter,
hader, forhaaner Hulda.
Jeg vil nu, saa langt dette Blad rækker, tale om noget andet
med Dem, med min — Gud lade dette sødeste af alle Ord snart
virkeligen fremtræde i fuld Betydning — med min gode, saa
længe min Sjel existerer elskede, dyrebare Hulda. At jeg elsker
Dem veed De, og, at jeg elsker Dem oprigtigen og inderligen,
troer De; ikkesandt? Jeg kan ikke lade det være: jeg er altfor
overbevist om Huldas Fortræffelighed, og, at jeg kun ved Huldas
Side, ved Huldas Moders Side, vil blive det hvortil Naturen skabte
mig: et ganske godt Menneske . . Denne ømme Følelse ytrer sig i
Alt hvad min Sjel lægger sig paa. Min Phantasie drømmer sig
lykkelig, skjøndt min Fornuft tidt hvisker: Hulda vil aldrig lide
Dig, om ikke for Andet saa fordi man almindelig forskyder hvad
der paatrænger eller tilbyder sig." Dette er en piinlig Tanke; men
Forfængeligheden svarer sagte : man har fortalt meget mere Ondt
om Dig, end du virkeligen har gjort: det kan umuligen Hulda,
den rene, fromme Hulda skjænke noget andet end Afsky; men
nåar Hun seer, at Du ikke er saa slem, og, at du alvorligen be
stræber Dig for at blive Hulda værdig, saa " Kort — i
mine ledige Timer gaacr det mig saaledes, og — Hulda! min
elskelige, kjæreste Hulda! af de forskjellige Tankers Hav hæver
Phantasiens Engel sig
og viser mig et altfor velkjendt Smiil
— en Rosenknopguirlande — og en Kind,
hvis hulde Runding er den Plads, hvor mine
Tanker tumle sig . . en Pande — ha,
en kløvet Maane liig, som skinner under
en bølget Skye: en Haarlok liig en frodig
med sin lette Skygge.
Kort aldeles saaledes, med samme Smiil, Træk, samme Blik, som
forskjønnede Deres Ansigt, da De ved Deres huldsalige Ord til
hængende Vedbende, smigrende et Marmor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
