Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Brev
lille Farce, jeg er saa fri at sende Dem, nåar De hører jeg er
Autor til den.
De havde maaskee, ligesaalidt som jeg selv, ventet saa snart at
see mig trænge mig ind i Forfatterskaren, der er større end Na
poleons Armee i Rusland, og medhensyntil Fortiden, hvad Ge
niet angaaer, paa et Tilbagetog. Jeg har sluttet mig til den som
en Marodeur, og jeg fægter med Maske paa og med et opdigtet
Skjoldmærke. De havde vist heller ikke ventet, at jeg vilde
gribe Satiren.
Hvad denne angaaer, da har den aldeles ikke de personlige
Hensyn, Somme vilde sige; skjøndt jeg ikke vil nægte at visse
Folks umaadelige, fremstikkende Egennytte og Arrogance have
givet Anledningen. Min første Idee hertil fik jeg hos en Ven en
Aften, hvor vi lagde vore Hoveder i Blød for at fremsætte de
latterligste Situationer, nogle voldsomme, egennyttige, hinanden
og hele Verden truende, Supplicanter kunde tænkes i. Jeg gik
videre end de Andre, og inden jeg vidste Noget deraf, havde
jeg faaet en Farce fat i min Indbildning. Jeg anvendte nogle
Timer, jeg ellers plejede at gjøre Besøg i, til at forme det lidt
bedre: en Hob mere eller mindre Bekjendte subscriberede, og
— see her hvad det blev!
Vær huld og naadig mod det! hvad jeg næstegang fremlægger,
skal bære flere Blomster, flere gyldne Frugter, mindre, færre
Torne. Isandhed det lille Qvarteer af en Have, jeg i dyre Domme
lejer paa Parnas, har her bragt mig en Tornebusk, en Hyben
busk; men — een Rose (Monologen) een frisk, dugget Rose vil
De finde. Dette siger jeg, dette Sidste, at der dog er een Rose,
forført ved Folks Dom, der pretendere et lidet Tribunal i Æsthe
tikens Rige. Dog eet Sted er der i Monologen, jeg selv holder
af. Jeg har sat et lille bitte X ved det. Ligeledes see øverst
paa Pag: 60.
Her er det som om Himlen vilde slukke Helvede med Sky
ernes Graad. Den har alt druknet det kjære Haab, jeg havde
om at faae Dem — Ædle! Dyrebare! at see og tale lidt med. Jeg
var saa glad i det; men nu er det forbi. Jeg havde en Tid
meget at tale med Dem om, da jeg vidste mig fremstillet fra en
slet Side for de Mennesker, hvis gode Omdømme er det, min
Sjel aander for. Man møder mig aldrig aabent! ja, endog min
Faders Kjærlighed har Skurke, for en Tid siden, søgt at berøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
