Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Brev,
Rex noster — stat pro ratione voluntas — vi & optata populi
despiciens, concionem maximam extraordinem mense ApriH fore
statuit.
TIL CHR. R. HANSSON
[Utdrag ved brev-mottageren.] [J&nuai7 1828>]
Jeg har fornærmet Dig, og jeg veed ikke paa hvad Maade jeg
kan gjøre det godt igjen. Den Sætning: Fornærmeren hader den
Fornærmede meer end omvendt, bekræfter sig ikke hos mig. Det
gjør mig ondt at see hele Skylden ligge paa mig alene, Skylden
for en Handling, der er ræd ved at see paa sig selv, mod En,
der altid har viist sig som min sande Ven. Men Forfængelighed
er, af alle Lidenskaber, den frugtbareste Moder paa Døttre, tve
tydigere, end Hun selv. Et Par invalide Sætninger kunde rigtig
nok fægte lidt til Forsvar for Factum; — men at forsvare sig med
Krykker? De due ligesaa lidet som dette.
TIL VEDASTINE MALTHE
Christiania 2den April [1828],
Her — ædle, kjære Fru Malthe ! sender min melancholsk-satiriske
Muse, som fordetmeste, under Latter, gjemmer en søndertrykt
Tåare i Baggrunden, Dem atter nogle Suk, som jeg har opfattet
og moduleret i dette bizarre Phantasiestykke. Hør det huldt og
overbærende! Thoras Vemodstoner og Udbrud af Moderkjær
lighed lad dem hæve sig frem over de Andres Narreskrig!
Jeg havde det Uheld at tabe Etterspillet, hvori denne gode
ulykkelige Characters Moderkjærlighed, som jeg troer — da jeg
skrev de sidste Blade med fuld Lyst, improvisatorisk ned —
stærkere og heldigere var tegnet, saa dette, nu trykte, Efterspil,
da jeg tillige var syg, med Ulyst, paany, da jeg ingen Concept
havde brugt, maatte nedskrives.
Dog, dersom ikke denne ædle Følelse, som Deres Hjerte huser
i dens fulde Livsblomstren og kjender saa vel, at De maa kunne
klart see hvorvidt jeg har opfattet den rigtigt, skulde synes truffen
i sine Nuancer: saa maa dog sees hen til den høje Grad af Spæn
ding hvori hendes Følelser gradviis kom, og til hendes hele Cha
racteer, der har en større Overvægt af passiv Blidhed end af
Kraft, saa at ogsaa hendes Ulykke — den, som maa være den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
