Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Juni—juli 1828, 53
da — om ikke Hulda er min — skal Rygtet være mit. Men det
skal ogsaa være Huldas; thi det er hendes Fortræffelighed som be
synges: Hendes Godhed nu er det som styrker min Sjel til at skabe
og udfolde sine Tanker. Det er bestemt at tilegnes Dem. Det ind
lagte Poem er da blot en liden phantastisk klædt Forløber.
Jeg skriver da dette Brev for at bede Dem tillade mig — da
det er bestemt til Ilte August — at tilegne ..Norges Blomst,
Hulda Malthe" Digtet, som et svagt Tegn paa inderlig Høiagtelse.
Gjør det! Det kan jo den ene Ven gjøre imod den Anden
eller imod sin Veninde, hvorpaa gives tusinde Exempler. Det
kan De ikke nægte; og heller ikke kan De nægte, at jeg ærer
og elsker Dem, og for Dem selv vil De ikke kunne nægte, at
De isandhed fortjener et langt større Udmærkelses og Høiagtelses
Tegn, som jeg og med Tiden vil være istand til at kunne give
Dem. De vil see, at jeg har sat mit kjæreste Navn overalt hvor
det, efter Tankegangen maatte forekomme; men skulde De ei
ville tilstede min Bøn, at jeg høit for Verden maa sige nu, hvor
elskværdig Hulda er, saa siig mig dog idetmindste — om det med
Himlens Hjælp er saa — at ingen Uvillie imod mig er Granden
dertil. Hvis De ikke skulde ville inden Lørdag Middag svare
mig kortelig et Par Ord, da jeg maa have Manuscriptet snart
igjen — og jeg ikke nu vilde mundtlig tale med Dem i Risebro,
saasom jeg frygtede da at træffe Husets kjære Beboerinder oc
cuperede med Bryllupsstads: saa troer jeg bedst, hvis jeg faaer vide
at det ikke forholder sig saa endnu i R . . . (thi alle Rygter ere ikke
borte eller vinge- og tungeløse her, om Fru Sis— er borte) at jeg
drister mig til at ride ud til Dem og mundtlig høre Deres Mening.
Kommer jeg, saa kommer jeg med en god Samvittighed — min
ædle Hulda! at jeg i Hovedsagen, i mit daglige Liv, har holdt
mit Ord, som jeg gav da jeg sidst saae Dem, nemlig : at ville leve
min Kjærlighed og dens Maal værd!
Maaskee Minutet er ude — jeg troer det — altsaa — Lewel !
Jeg længes efter at see Dem, at tale med Dem; men jeg veed
ei om mit Syn er Dem behageligt. Denne Tanke er fuld af
Malurt. Lev vel! Tag mit Jordbær, min Rosenknop, mit Ax
som simple Ømheds Tegn! O var jeg Deres Frithjof, som De er
min Ingeborg! Levvel! Henrik Wergeland.
P.S: Min Papirskuffe her paa Landet seer De er slet forsynet
med Papiir; — mais ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
