Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Brev
TIL MARTHE DOROTHEA WOLFF
[Christiania 13. sept. 1828?]
Høistærede Fru Oberstinde Wolff!
Med sønlig Kjærlighed og Ærbødighed beder jeg Dem vise mig
den Godhed at overlevere Deres Elise Indlagte. Hvis det ikke
skulde behage Dem først Selv at gjennemlæse det, da jeg har
maattet gjøre det saa vidtløftigen , saa er Indholdet kort dette:
Jeg siger Deres fortræffelige Datter, at jeg elsker Hende: jeg
siger: at jeg aldrig har elsket nogen Anden: Jeg blotter mit
Hjerte og viser, at min i Folkemunde værende Tilbøjelighed for
en vis Dame, var et Forsøg paa at bekjæmpe min Lidenskab for
en saa ophøjet Gjenstand. Jeg siger, at, idet jeg aabenbarer
min inderlige, skjøncharacteristiske Kjærlighed, som har sin Rod
i intet Phantasie-Blændværk, men i den mest übetingede Høi
agtelse, føler jeg en Følelse hos mig, som byder mig at gjøre et
Forsøg, saa jeg ei siden skal bebreide mig Uvirksomhed, om jeg
føler mig og bliver mindre lykkelig. Jeg siger, at jeg har et
Hjerte, som ikke Millioner have til at fatte en sand Kjærlighed:
at ingen Pige er elsket saa; men at Hun fortjener en saadan
Ømhed, og til Denne en bedre, en mere dannet, en smukkere
Elsker. Men jeg siger Elisa, at jeg ikke kan fatte min Salighed
som hendes gjengjeldte Elsker, men at jeg blot beder Hende,
nåar jeg bliver værd til at være Elises Ven, om at maatte nær
hende tilvinde mig Hendes Godhed og Venskab. For Kjærlighed
raader Hunlen. Jeg fortæller med ufordulgt Sandhed og Oprig
tighed Alt hvad mig angaaer, mine Feiltrin og Feil. Jeg siger,
at jeg i Eet og Alt vil rette mig efter Hendes renere og bedre
Villie, at jeg vil vinde Hendes Yndest ved endogsaa uden Vink
at møde de Ønsker, Hun maatte nære som Den, der vil mig
Vel: Jeg viser Elise det Liv, hvis Genius jeg ydmyg kalder Hende
til at være: Jeg tilstaaer mit Uværd nu, men henpeger paa min
Kraft og paa hvad Gud har givet mig.
Se Dette! Hav Intet imod de redelige Ord, jeg taler til Deres
dyrebare Datter! Og hav Intet imod mig for de sønlige Følelsers
Skyld, jeg siden jeg saae Dem paa Brensmork, og ikke kunde
holde mig fra bestandig at see paa den blide fremmede Fru ved
Bostonbordet, bestandig har næret for Dem. Jeg kan ikke troe,
at et mindre venskabeligt Forhold til Deres Veninde Majorinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
