Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Brev,
løftigheder, som vist afcopieres paa 6 Steder med perset Lunge.
Og dog — jeg seer det angaaer en Strid om en raadden Bod
mellem et Par Capellaner — istedetfor om De vare Christne og
Msker — De vilde kappes om at give hinanden Pindene, ja om
En manglede et Huus, da at give sin Broder det.
Hvad er det for en Filippica, jeg har skrevet. Jeg
har forglemt mig og ladet løbe — forglemt, at jeg skriver til en
Forretningsmand. Nu vel, jeg troer, at dersom De ikke kjeder
Dem paa Sygelejet, bedste Hr. Lundh, saa har De sprunget over
og seer efter Gjensvars- og Forretningspuncterne. De skulle vel
komme — at rari nantes in gurgite vasto. Dog seer jeg at i dette
gurges er en sand Menings truncus plumpet i. Denne er paa
Iste Side „ny Poesie" — qvid est? De forjettede Tiders nye
Poesie? — Nuvel skulde ikke ogsaa det Begreb engang hæve
sig til Sandhed og Poesien alene henflyttes i Ideeverdenen, ja
i det Ikkehændte — ikke i det Forbigangne el. Nærværende : det
er hjemfaldent til den bebrillede Historie, hvorimod det uvæb
nede Seerøje, stedse speidende forud, skal lade synge om stedse
nye Himle, som aabne sig for det, bedre Mskheder, nye For
træffeligheder og Historiens end ikke udviklede Følger. Hvortil
uden til Ørkesløsheds Moro da disse bagvendte Romantikere, som
ville drage Verden om, forgabende sig i nogle Hjelmpigger, Volds
bedrifter og Ruststøv ? Hvortil disse rimende Krønikeskrivere, der
kline „Epos" paa deres Historier? Sæt Æneis og Thors Reise til
Jothunheim blandt Historikerne. Men sæt Edda paa Poeternes
Hylde. Den, som skrev den, saae forud: han levede vel i den
ældste Old, men hvad han skrev fattedes ikke af de Samlevende,
hvis Sandser, under Thorbilledet, kun de voldsomme ydre Natur
kræfter kunde gjennemtrænge : først paa Håkon Jarls Tid, eller
saa, fandtes flere, der opdagede de højere, pantheistiske Ideer i
Eddaen; og da Pantheismen var dem nok, de skarpe Natur-
hoveder, saa kjæmpede de haardt mod Monotheismen, hvorimod
dog Asalærens Dunkelhed havde ladet de Fleste blive Indiffe
rente: saa de — og det var Kongerne, der havde lidt Guid og
Ære at lægge i Vægtskaalen, vandt. Men nu først kan man
commentere sandt over hvad det gamle Seerøje saae. Der er
Poesie, og dens Triumf hyldet af sildige Sekler, saa endog de
mest sværmeriske Monotheister (Grundtvig osv.) bøje sig derfor.
Poeter have da været lige fortrinlige til enhver Tid og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>