Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Brev
TIL MARIA LINDEMAN
Eidsvold 7 Mai 33.
Jeg forlanger isandhed — gode Høistærede Madame Linde
mann — at De antager det, at jeg sender Dem et Par afskyelige
Kludrerier (men forlangte af En jeg nødig vilde nægte noget)
for det største Bevis paa Tiltro til Deres skaanselsfulde Om
dømme og godmodige Overbærenhed. Men Kluddrerens Navn
fordres fortiet om De viser dem fristende. De kan, som sandt
er, sige at de er af en Bondegut, der aldrig havde lært at tegne.
Havde jeg ellers et Explr. af et lidet Poem „Spaniolen" skulde
De see at jeg tegner noget bedre med Pennen. Deri er netop
Horungtindstenen tegnet. De 4 Steentryk ere saa makulerede,
fordi jeg maatte skjære dem ud af nogle Træplader, hvortil de
var fastgrødede; — ellers har Winther dem, pudsede da samt
illuminerede paa det skjønneste. De tre Høifjeldsituationer ere
saa usle at selv de Billeder af denne Natur, de kunde vække i
Phantasien, kun vilde blive som en A i en Geometri mod en
Pyramide mod Formerne saaledes som de staae der og forbause.
Den Kontrast, Norge tilbyder imellem sine yndige Indlande om
Mjøsen, Øyern og Tyrifjorden og saa det Groteske i Fyresdalen
og langs Fjordene i Bergen, er ellers overraskende og det Inter
essanteste Naturen kan fremvise. Men — arme Fruentimmere
med skarpe opfattende Angelica Kauffmannsøine , med kunstrig
Haand, bevægelig Fantasi og følende Hjerte, som ikke kan be
stige Fjeldsatserne og vandre over Veien mod blodige Fødder!
Men dobbelt arme Vandringsmand, som ikke kan udtrykke hvad
du har seet og saa gjerne vilde meddele en saadan Qvinde,
skjøndt Storbillederne dog staae der i sin Indbildning med de
blonde Tinder, de hvide Snekaaber, de smalgrønne Kyster med
de blomstrende Valnødtræer og varmede af Solreflexen fra Glet
scherne hist over den sorte Fjord.
Der vil komme en Tid da vi ville kunne med en Udaanding
male paa Skyerne hvad skjønt og stort vi saa i Verden.
Da jeg kom hjem sidst med Tanken om at overtale min Kom
pagnon til at overblive Dagen saa jeg kunde, efter Deres gode
Indbydelse, nyde min kjære Lindemanns og hans elskværdige
Hustroes Selskab — fandt jeg „der Unerbittliche" reist og mit
Værelse fuldt af Venner, som voldelig lagde Beslag paa mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
