Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Brev
aarig, af det Offentlige decretert, kostbar Proces, og at jeg altsaa
har lidt mere end jeg burde. Forhen har jeg underdanigst frem
ført Grunde for det Haab jeg har til min retfærdige Konge, at
deslige private, i sig selv noksom straffende Forhold ikke ud
strækkes til at tilintetgjøre Alt hvad jeg — i jordisk Forstand —
har levet for for mig selv og Forældre, som jeg skylder at gjen
gjelde deres Velgjerninger. En Befordring, hvortil jeg forøvrigt
maatte være værdig, vilde paaengang udrive mig af disse juri
diske Forvikklinger, som jeg hader, mens min Bevidsthed ikke
dadler mig derfor; og Deres Majestæts offentligen beviste Naade
vilde mere end ellers blive en privat Velgjerning — en af dem,
som trænge til Hjertet. Det Modsatte: at jeg for hine Omstæn
digheders Skyld skulde tilsidesættes og fastholdes i Uvirksomhed,
det tilstede ikke Deres Majestæt, saasandt Magten til at vise Ret
færdighed er en Konges Herligste, men Magten til at vise Mildhed
og Naade det kongelige Hjerte endnu dyrebarere. —
Underdanigst
Henrik Arnold Wergeland,
Candidatus theologiæ.
TIL CARL F. RIDDERSTAD
Eidsvoll, 25 Aug. 1834.
Genom R. Weisberner maste du hafva forlångst hort från mig,
dyrbara vån; icke såreget bref, utan underråttelse om hur mycket
jag gillade din plan och om hvad jeg derfore gjort, nemlig med
delt den til Bjerregaard samt en ung talentfull sjungande vån,
Sigurdson, — bondson från Lomb under Dofre — markande sig
ståndigt „Urdsongis." Han har fått ros och tadel af samma
sorten, dock ingendera så starkt som jag i borjande. Sickra dig
om bidrag tor jag från honom, fast jag ånnu — mens han fast
hållits af sjukdom — intet fått; men om B. tvekar jag. Likså
skref jag Weisb. två grundar, huru jag åmnade uppsåtta att till
skrifva dig: 1) ett missmod, sedan jag i den tiden (borjan af
Juni) vistades i ett melancholiskt deciderande, om jag, for den
dyra oafhångighetens skull, skulle offra det politiska hat, som
lårde neka mig geistlig verksamhet, mitt redan sårige theologiska
Candidatur, och kasta mig paa medecinen, tagande in till akade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
