Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev222
der ogsaa vil optage mindre af Deres Tid end en fornyet
mundtlig. Beskaffenheden af Samtalen var heller ikke egnet til
at give mig Lyst og Mod til at fremsætte Noget, som, uagtet
al sin indre moralske Rigtighed og Vægt, er udsat for ikke
at anerkjend[es] saaledes som jeg har den Skjebne hist og
her at skulle forstaaes. Den syntes mig nemlig at lægge for
Dagen, at mine Fienders planmæssige Bestræbelser for at frem
stille mig som et Menneske, der Intet bør kunne vente af Staten,
ere trængte igjennem paa Steder, hvor min Skjebne afgjøres og
have efterladt Indtryk, der ere mig ufordeelagtige, selv hos den
Retfærdige.
Jeg skulde tie, lægge Armene op, og taale Miskjendelsen,
dersom Pointet at vinde eller tabe min Bestemmelse og Adgangen
til at fuldbyrde hvad jeg er skabt til, ikke gjorde ethvert ærligt
Forsøg paa at redde denne til Pligt.
Nannestad, med saa ringe Indtægter, at mine nærværende ere
større, har ved sin Beliggenhed en Vigtighed for mig som for
ingen Anden, idet denne nemlig tillader mig at udføre den for
mig livsvigtige og for vor magre Literatur neppe ganske ligegyl
dige Plan, ved Bistand af anseede Literatorer i Hovedstaden og
min Fader i Eidsvold at udgive hvad jeg hidtil har forfattet af
saadan Art, at det kan fortjene at opbevares. At der er noget
deraf i Massen, indrømme selv De, der have havt værst foråt
tilstaae mig noget. Saa gammel, jeg nu er, maa jeg udføre dette
Forehavende, om jeg skal kunne raade dermed og ved Siden
deraf eller efter kunne give de poetiske Stoffer Liv og Fuld
endelse, der kun vente paa landlig Afsondrethed, Fjernelse fra
al Kiv og en friere Afdeling af Tiden end jeg nu maa finde mig
i. Jeg kan ikke beskrive med hvilke bittre Følelser jeg seer
mig nødt til i min nærværende Stilling under nedslaaende Ud
sigter at sløife i mine bedste Aar dette mit naturlige Kald. Leve
ved det gaacr ikke an hos Os ; men at dyrke det iet lidet geist
ligt Embede, der ogsaa blidgjør sin Knaphed ved Muligheden af
Adgang til Hovedstadens videnskabelige Kilder, gaacr an for En,
hvem det, om ikke for andet, saa for de Forventningers Skyld,
man nærer, vil være en paahvilende Æressag at stræbe endog
at udmærke sig. Og denne Tanke vover jeg at nære, hvor uvis
om min Capacitet dertil end den Besynderlighed maa gjøre mig,
at en Mand, jeg maa have saamegen Høiagtelse for som Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
