Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Brev,
skelig trænge ind i hinanden: Skriftsproget, det fordanskede, som
Folket tvinges at lære for Religionens Skyld*, og som det for
kaster saasnart Tvangen er forbi, og aldrig taler og allermindst
synger i, og Talesproget, hvori de Dannede ikke trænge saavidt
ind, at de kunne berige eller forskjønne dets Mundsveirsliteratur,
eller endog kun redde dets levende Sange for de Degenera
tioner, de ere undergaaede og undergaae. Der var en Normand,
fød under Dovre, Edvard Storm og ligeledes en Stockfleth, som
forstod at hente disse Alpens Gemser ned, men nu faaer man
lade dem løbe. I en Samling, jeg beklager ikke at kunne sende
Dem, «Hallagers norske Ordsamling" findes nogle heldige Forsøg
af disse Digtere; et af dem „Heimatkomsten" falder ganske i
Deres Ønske ved den naive Skildring af Huuslivet, som den
giver. En Hansson skal ogsaa have vovet sig op paa Sæterne,
forstaaet og beriget deres Sange. Men over Folkesangen saa
ledes som jeg kjender den, nemlig forsaavidt den klinger i et
forstaaeligt Tungemaal, d. e. noget nær i Skrivtsproget, saadan
som den lyder i Byalmuens og nærmest Omboendes Mund, troer
jeg at kunne klage ligesaameget som over Naturen af de Sange,
som afvexle i et kortvarigt Modeliv inden de saakaldte dannede
Klasser. Disse tilgjængelige Folkesange ere slette i Form og
Gehalt, uden Indflydelse paa Livskarakteren, uden Betydning for
dennes Beskuer.
Men — Materien voxer mig under Haanden. Jeg faaer i Kort
hed sige Dem, at jeg — og det er sagt med Smerte — ikke tør
love Dem synderligt Bidrag til Folkets Karakteristik af dets
Sange. Det synger i det Hele ikke, dets egentlige Sange i dets
eget Tungemaal ere saa übekjendte som Gaelic, og dets igjen
nem Skriftsproget indympede ere slette og udartede. Jeg har
anstrengt mig foråt bekjæmpe dette ved at erstatte et i Secler
næsten bedrivtløst Folks Mangel paa Text ved at balladisere
noget af dets ældste Historie ; men uden synderlige Følger. Dan
mark med sin Masse af kunstgjorte Viser, der alle beile til Fol-
* I en „Sevel Blochs Reiseiagttagelser Kbhvn. 1808", som jeg,
efter Gjennemsyn, dog ikke finder værd at sende, staaer: „I
søndre Gudbrandsdalen synes Almumandens Sprog mindre for
staaeligt, og de forstaae det danske Sprog, der prædikes her,
neppe saa godt, som i den nordre Deel af Guldbrandsdalen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
