Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Brev
TIL JOHAN LUDVIG HEIBERG
Christiania 27 Juni 1841.
Høistærede Herr Professor!
Mit Liv har været en Kamp mod Fordomme. Jeg føler Lyst
til at give mig i Kast med den, at jeg i den Forstand skulde
være en „Antidanus", at et Arbeide, som ellers ikke maatte for
tjene det, desaarsag skulde forstødes af et Publikum, jeg aldrig
har havt den Slethed at hade eller den Uforskammethed at for
agte, uanseet hvor lidet jeg maa gjøre af I’ancien regime hertil
lands og det, det nærværende D. finder sig i.
Man vil skrige over Forræderi her, nåar man faaer at vide,
at jeg som Forfatter har søgt i Danmark en Udvidelse af det
Publikum, jeg hidtil har skrevet for; men det er en naturlig Ego
isme, jeg ikke lægger Dølgsmaal paå, at jeg, med al min uskrøm
tede Nationalfølelse, dog hellere vilde være en anden hvilken
somhelst større Literatur anhørig end den norske. Anklangen af
denne Klage vil De finde i nogle af Stroferne i hoslagte lille
Arbeide, hvori jeg replicerer en Polemik, som De nok neppe
har noget Begreb om.
Jeg gjør mig dernæst store Tanker om Danskernes Humanitet,
og maaskee Nyheden i denne Tilnærmelse turde klappe den
mildt paa Hjertet. I en vis Maade en Appel, er det dog Ret
færdigheden jeg søger, og jeg har den Tro om Theaterdirek
tionen, hvis Sammensætning dog er mig übekjendt, at jeg ikke
vil lide et Afslag af Hensyn, der ikke skulde være retfærdige.
Vinder jeg Entreen, kan jeg være den danske Scene til Tjeneste,
da det maaskee mindre mangler mig paa Kræfter til at præstere
noget, end paa den „Skole", som er den p. t. herskende, og som
det da vil være Klogskab af mig at tilegne mig.
Min Muse er bleven saa hærdet under en streng Opdragelse,
at et Afslag kun vil blive henregnet til de mange Forsøg paa at
reise sin Pande iveiret, hvorunder hun har vundet endeel af sin
Styrke, sin Løvetand- eller Kokleare-Karskhed eller sit „Obe
roende", som Svensken siger.
Derfor, nåar De er saa artig, saa lad staae til med Stykkerne.
De gaae sin Skjebne imøde, som Forfatteren gaacr sin, uden at
jeg dog troer, at disse Skjebner staae i intimere Forbindelse end
at jeg, selv i et dobbelt Afslags Tilfælde, kan være „ligegod for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
