Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
November— desember 1843. 349
Magt — se, om der vel gjøres noget fra Kirkedepartementets
Side. Jeg har vel intet hørt i den senere Tid; men her i Høst
lod det paa vedkommende Kontorchef, som om den Sag nok
vilde sove hen iro, som om den endog var übehagelig at røre ved.
Maaskee har De ikke hørt videre derom ; men det kunde dog
maaskee være værd, om De f. Ex. yttrede Ønske om at see
hvad derom har været skrevet. Vi leve i slette Tider hvad det
Nationale betræffer. Vi skulle som Hunden være glade ved at
kunne gnave vore Been ien Krog. Materialismus og atter
Materialismus, ikke Følelse, ikke Mandsmod! Hvad har vi Selv
stændighed og Diplomati for? Hvortil denne Tractatbestemmelse,
som siger, at Norge ogsaa af Videnskabeligt skal have hvad
Norges er.
Som sagt — har man svaret Dem, at der er ikke videre at
gjøre ved den Sag, da er det ikke saa. Dokumenterne, som De
har fremfundet det juridiske Beviis for, medens man nok vidste,
at Dokumenter i lOOOviis fra alle Norges Capituler vare gangne
samme Vei, befinde sig i Kjøbenhavn, i den saakaldte Arna-
Magnæanske Samling, forsaavidt de ikke ere mellem de i 1728
brændte. Da tabtes en Mængde af de saaledes udlaante; men
en Mængde ere tilbage, og til at faae dem kunde hine Beviser
være fortræffelige, nåar man blot fra højere Steder ville. Men
disse Kontormennesker, disse Jurister have ikke Følelse for sligt,
og det er til at ærgre sig over, men ikke til derfor ganske at
give en retfærdig Sag tabt.
Deres Høiærværdighed betragte disse Ord som en passant
sagte ved Møde i Kirkegaden paa Deres Vei til Storthinget. Det
var et godt Ord! — vil ikke Regjeringen — har den ikke saameget
Been i Næsen — saa er Sagen slet ikke for ringe til at an
hængiggjøres i Thinget.
Deres ærbødigste
Henr. Wergeland.
TIL NILS J.WESSEL-BERG
[Midtvinters 1843—44.]
Igaar Kl. 6, da jeg og min Kone spadserede ud lidt i Maane
skin, faldt jeg i lisbakken nede ved Pannewitz, saa at jeg neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
